482 nye smittede i Danmark
Siden torsdag er der opdaget 482 nye tilfælde med coronasmitte i Danmark.
9. okt 2020, kl. 14:15
Mere end 30 dage gammel
Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) fredag i sin daglige opdatering.
Det er anden dag i træk, hvor antallet af nye smittetilfælde er over 400. Torsdag kunne SSI oplyse, at der var registreret 446 nye tilfælde hen over det forgangne døgn.
Læs også
Nu er hver anden nye coronasmittede under 30 år
I både fredagens og torsdagens opdateringer er der kommet svar på over 50.000 prøver. Det er flere prøver end de forudgående dage, hvor antallet lå under 50.000 om dagen.
Fredag er antallet af indlagte coronapatienter opgjort til 106. Det er ni færre end torsdag.
Der er ingen meldinger om døde coronapatienter siden torsdag.