3285 nye tilfælde af coronavirus: Andel positive prøver falder

Rekordmange er indlagt med coronavirus. Andelen af positive test er dog faldende.

Yderligere 3285 personer har fået konstateret coronavirus. I alt 606 smittede personer er indlagt, og 12 er døde. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Der er kommet svar på i alt 126.672 prøver i det seneste døgn. Af dem er det dermed 2,59 procent, der blev bekræftet positive med coronavirus. Det er det laveste niveau siden 6. december.

Antallet af nye indlæggelser er 130 - også det er højt - ligesom det har været de seneste dage. Tallet er behæftet med en vis usikkerhed, da det ofte justeres efterfølgende.

Af de 606 personer, der nu er indlagt med coronavirus, er 79 indlagt på en intensivafdeling. Det er tre flere end fredag.

Af de 79 på intensivafdeling ligger 52 forbundet til en respirator, der skal hjælpe dem med at trække vejret. Der er seks flere end fredag.

SSI's opgørelse tager ikke højde for hurtigtest foretaget af de private selskaber Falck, SOS International, Copenhagen Medical og Carelink, der har fået til opgave at udføre lynprøver for staten.

Fredag foretog de aktører 41.069 lyntest, hvoraf 1011 var positive.

Der har ifølge SSI's opgørelse nu i alt været 131.606 bekræftede tilfælde af covid-19 i Danmark. 1019 personer er døde med sygdommen.

Niels Kjeldsen øverst (1)

Mejetærsker rev 12-årige Niels' ben over – siden har han levet af maskiner

gerningamamnd

Kan du hjælpe politiet? Efterlyser mand for påsat brand

Kirsten Dyrman

Politidirektøren om helikoptere i luften og en ung kollega med familie på intensiv

210621 Guldregn i Højbjerg VTR 19.302 Still

play Vild medaljehøst: Klub vinder 50 medaljer til DM

COVID-19 LIVE:
20210604-173648-L-1920x1079we

liveblog Epidemien er fortsat aftagende

hanne-knude-palshof_11

play Dyrlæger fravalgt: - Arrogant ikke at anerkende vores faglighed

Dagens mest læste