189 nye smittetilfælde: Højeste antal siden april

Det seneste døgn er der registreret 189 nye smittede. Smittetallet er det højeste på et døgn siden 22. april.

Analysekapaciteten af coronatest bliver øget med et nyt laboratorie ved Aarhus Universitetshospital. Laboratoriet kan analysere 30.000 test om dagen. (Arkivfoto) - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Yderligere 189 personer er registreret smittet med corona. Det er det højeste antal på et døgn siden 22. april.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

Læs også Somalier oplever coronafordomme: - Har man corona, er man uren

- De stigende smittetal vil stige yderligere, hvis man ikke laver tiltag i mod smittespredningen, mener Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital i Skejby og professor på Aarhus Universitet om fredags corona smittetal.

Tiltag mod smittespredning

Ifølge ham skal man lave tiltag mod smittespredning. Ikke fordi tallene er voldsomt alarmerende, men fordi de ikke skal blive det.

Lars Østergaard fremhæver det lokale udbrud i Aarhus kommune, hvor der blev indført tiltag, og hvor smittetallet forholdsvist hurtigt faldt igen.

- Jo hurtigere man laver nogle tiltag, jo hurtigere kan man vende udviklingen, siger overlægen.

Læs også Odder krydser kritisk grænse for smitte

Antallet af indlagte falder med 2 til 16. Ud af de 16 indlagte befinder 3 sig på intensiv. De får alle sammen hjælp af en respirator til at trække vejret.

Lars Østergaard påpeger, at selv om smittetallet er højere nu, så er der ikke et stort problem med mange indlagte på de intensive afdelinger.

Læs også Somalier oplever coronafordomme: - Har man corona, er man uren

24.088 er blevet testet siden fredag

Siden fredag er yderligere 24.088 personer blevet testet for coronavirus.

Dermed er det samlede antal testede personer nået op på 1.817.503.

Det skal ses, i forhold til at der er blevet foretaget 2.647.496 prøver.

Forskellen mellem tallene skyldes, at en person være blevet testet flere gange.

Der er ingen nye coronarelateret dødsfald.

Læs også Butiksdøden er kommet til Silkeborg

Der har været 627 coronarelateret dødsfald i Danmark, siden virusset først blev påvist i landet i slutningen af februar.

I alt er der bekræftet 17.736 tilfælde af coronasmitte herhjemme. 15.671 tilfælde har overstået infektionen.