Tyve gik målrettet efter designermøbler

Møbelforretning havde ubudne gæster - igen

Tyvene blev fristet af de dyre designermøbler hos Lund Møbler i Odder Foto: Google Street View

Foto: Google Maps

1 af 2

Det er lykkedes en eller flere ukendte gerningsmænd at stjæle en række designermøbler for en butik på gågaden Rosensgade i Odder.

Indbruddet fandt ifølge Østjyllands Politi sted natten til tirsdag, hvor tyvene kort efter kl. 04 brød ind i møbelforretningen Lund Møbler.

Under indbruddet stjal gerningsmændene en Arne Jacobsen-stol af mærket Ægget samt to PK22-stole i sort læder.

Tyve stjal kemikalier på Djursland

Det lykkedes dem også at stikke af med en Wegner Butterfly-stol, et bord samt forskellige PH-lamper.

Det er ikke første gang, at der bliver stjålet eksklusive designermøbler fra Lund Møbler. Butikken har tidligere været udsat for lignende indbrud.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.