Trussetyv på knallert
Knallertkører forsynede sig med undertøj fra gadestativ, da han kom kørende ned ad gågaden i Odder.
27. jan 2010, kl. 09:03
Mere end 30 dage gammel
Tyveriet fandt sted ved 13.30-tiden mandag eftermiddag, hvor knallertkøreren i fuld fart kom drønende ned ad Rosensgade i Odder Midtby.
Ifølge Horsens Folkeblad stjal knallertkøreren ikke færre end 10 sæt undertøj fra et gadestativ foran en forretning. Derefter fortsatte tyven ned ad gaden.
Den langfingrede knallertkører med hang til pikant dameundertøj kørte på en blå knallert. Derudover har Sydøstjyllands Politi tilsyneladende ikke andre spor at gå efter.
Trusserne blev stjålet fra en butik i Rosensgade i Odder: