Teenager kørt ned af 83-årig
Ung kvinde ramt af højresvingende bil
23. feb 2012, kl. 20:33
Mere end 30 dage gammel
En 17-årig kvinde blev lettere kvæstet, da hun sent onsdag eftermiddag blev påkørt af en højresvingende bil på Nørregade i Odder.
Bilen, som ramte den unge kvinde, blev ført af en 83-årig mand. Ifølge Østjyllands Politi kørte manden ad Nørregade mod nordøst, da han ville dreje til højre ad en sidevej.
Under højresvinget ramte hans bil den 17-årige cyklist.
Den unge cyklist blev kørt til skadestuen for at blive behandlet for sine skader. Hun kom dog kun lettere til skade ved uheldet, oplyser politiet.