Sur smiley til populært pizzeria: Alt for varmt kød og skimmel omkring køleskabet

Ejeren af pizzeriaet Trekanten Saksild Strand vil klage over afgørelsen, da han ikke mener, Fødevarestyrelsens afgørelse er berettiget.

For varmt opbevaret kød, skimmellignende sorte belægninger og en 3-timers rettesnor for fødevarer, som ikke blev fulgt.

Det var blandt andet det, som Fødevarestyrelsen kunne registrere, da de i onsdags kom på uanmeldt besøg hos pizzeriaet 'Trekanten Saksild Strand' tæt på Odder. 

- Der opbevares cirka ét kilo hakket oksekød i kølebro, omgivelsestemperatur målt til 19,2 grader, og indstikstemperatur er målt til 17,5 grader. Hakket oksekød opbevares ved 5 grader, skriver Fødevarestyrelsen i sin rapport fra stedet.

Også for varm skinke og pølser

Det samme gælder ifølge Fødevarestyrelsen flere af tingene i pizzeriaets kølebro. 

- Der opbevares skinke og pølser i kølebro ved en omgivelsestemperatur på 22,4 grader som er målt med kalibreret termometer. Skinken er målt med indstikstermometer til 11,0 grader, skriver Fødevarestyrelsen. 

Varmebehandlede, nedkølede og letfordærvelige fødevarer skal nemlig opbevares ved højst fem grader, oplyser Fødevarestyrelsen. Lidt længere nede står der desuden: 

- I virksomhedens egenkontrolprogram er proceduren for 3-timers rettesnor, at der skiftes fødevarer, som opbevares uden for køl hver tredje time. Disse procedurer følger virksomheden ikke på kontrolbesøget, da virksomheden ikke har styring på, hvornår kantinen er fyldt.

Trekanten Saksild Strand ved Saksild Strand cirka 8 kilometer fra Odder.
Trekanten Saksild Strand ved Saksild Strand cirka 8 kilometer fra Odder. Foto: Google Maps

- Jeg synes, det er svineri

Anmærkningerne betyder, at det velbesøgte pizzeria nu har modtaget et bødeforlæg på 5.000 kroner og en sur smiley til væggen. Noget, som ejeren Henrik Mensch slet ikke mener er berettiget. 

- Det er noget lort. Vi har tjekket det i 15 år, og så kommer de på årets varmeste dag og kigger kun på 2 ud af 14 kantiner, siger han og fortsætter: 

- Jeg synes, det er svineri, at vi får en sur smiley for det der, lyder det fra ham. 

Ifølge ham har kontrollanten valgt de kantiner (beholdere, red.) med fødevarer, som stod direkte i solen, og desuden ikke taget højde for, at de kun lå der ganske kort, inden de skulle ind i den varme pizzaovn.

 -  Jeg synes ikke, det er retvisende, at hun tager de to kantiner, der er lige ved vinduet. 

- Vi tjekker temperaturer flere gange om dagen, men når man måler direkte i solen, så vil der komme højere temperaturer, siger han. 

Vil klage 

I Fødevarestyrelsens kontrolrapport fremgår det også, at der er sorte skimmellignende belægninger omkring køleskabet, hvor der opbevares drikkevarer og salami samt indvendigt på lågen til opvaskemaskinen. 

Det mener Henrik Mensch dog heller ikke er en berettiget kritik. 

- Vi har professionel rengøring, der kommer hver uge og ordner køleskabene, så det forstår jeg ikke. 

- Når man tager en industriopvaskemaskine, så vil man kunne finde snavs på gummilisterne, der sidder på indersiden. Hvis hun var kommet om morgenen eller aftenen, så havde hun ikke fundet det, men når hun kommer midt på dagen, når der er fuld drift, så vil der være noget, forklarer han.

Bødeforslaget er derfor ikke betalt endnu. 

- Vi vil helt klart klage over den her afgørelse, specielt fordi alt andet var i orden, siger han. 

Ved de seneste to kontrolbesøg i 2018 og 2020 var der ikke nogle anmærkninger fra Fødevarestyrelsen. Gangen før fik stedet dog også en indskærpelse i forbindelse med virksomhedens egenkontrol, står der i Fødevarestyrelsens rapport. 

3efa438d-ecd6-4e06-9370-231aedf766d9

Gode chancer for sol tirsdag

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

Endelave ø færge

Nu kommer der nye gratis færgeruter: Her kan du få gratis billetter

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

Dagens mest læste