Skole har plads til 35 i specialklasse men har 83 elever
Parkvejens Skole i Odder har en kæmpe udfordring med specialklasse-elever
Der er plads til 35 elever i specialklasserne på Parkvejens Skole i Odder.
Ikke desto mindre begynder elev nummer 83 i specialklasse på Parkvejens Skole i denne uge.
Det har sendt Dan Gjerrild Søgaard på overarbejde.
Læs også
Han er skoleleder på Parkvejens Skole, og efter sommerferien var han med til at byde endnu 26 børn velkommen i specialklassen.
- Jeg tænkte, at det bliver lidt af en udfordring, siger han.
- Vi har været nødt til at tage almindelige klasselokaler i brug og skubbe rundt på nogle af de andre elever i skolen, siger Dan Gjerrild Søgaard.
Læs også
I specialklasserne går eleverne, der kæmper med ting som ADHD, autisme og angst i dagligdagen.
- En fremtidig løsning kan være en tidlig opsporing af børn, der har nogle særlige behov, siger Dan Gjerrild Søgaard.
Med det håber han, at børnene måske ikke skal gå i specialklasse så lang tid som ellers.
I det hele taget er der problemer med sagsbehandlingen af de unge mennesker i Odder Kommune. Det kan du se mere om i debatten herunder.
Se mere i indslaget øverst i artiklen.