Sidder i byrådet med sin mor

- Vi har to forskellige profiler

I aftenens udgave af Go' Aften Østjylland bliver der sat fokus på tre byrådskandidater fra Odder Kommune.

Trods sine kun 23 år er Theis Rubinke Sørensen allerede en forholdsvis erfaren kommunalpolitiker. Ved det seneste valg for fire år siden blev han valgt ind for SF og sidder dermed i samme byråd som sin mor - og partifælle - Sanne Rubinke.

I Go' Aften Østjylland understreger Theis Rubinke Sørensen, at han hverken drømmer om at blive borgmester eller at være præcis som sin noget mere kendte mor.

- Vi er ret forskellige mennesker. Vi er godt nok medlem af samme parti. Men jeg synes, vi har to forskellige profiler - hvis man kan sige det sådan.

Se: Mor og søn i byråd

I sine lidt yngre år drømte Theis Rubinke Sørensen ikke om at blive politiker. Det var først senere, at han fik samme ønske om at være med til at forme samfundet.

- Det var først omkring efterskolealderen. Indtil da havde det været meget fodbold og musik, som jeg gik op i. Men deromkring begyndte jeg at interessere mig meget for politik.

Se mere til Theis Rubinke Sørensen fra SF i videoen øverst i artiklen.

Go' Aften Østjylland med politikere fra Odder Kommune bliver sendt i aften klokken 18.15 og 21.30 på TV 2 | ØSTJYLLANDs egen kanal.

Valgtema i Go' Aften Østjylland

Valg-udsendelser i Go' Aften Østjylland