Politihund snusede sig frem til mobiltyv

Beboere i kolonihavehaveforening slog ring om tyv, indtil politihund nåede frem og viste næse for politiarbejde

En 40-årig mand forsøgte at skjule sig efter at have stjålet en mobiltelefon i et kolonihavehus i Odder.

Men han erfarede, at det er meget svært at gemme sig for en politihunds skarpe næse. 

Kl. 23.17 torsdag aften gik den 40-årige ind af en ulåst dør i et kolonihavehus på Enghaven i Odder. Her stjal han en mobiltelefon og en powerbank-oplader.

Han blev opdaget af ejeren af kolonihavehuset, der forsøgte at tilbageholde ham. Det lykkedes dog den 40-årige at slippe fri. 

Flere borgere i kolonihaven gik nu i aktion og løb efter den 40-årige, der til sidst forsvandt ind i en have. Her blev borgerne stående, indtil politiet dukkede op.

Satte politihund på sporet

Betjentene satte en politihund på sporet, der på kort tid snusede sig frem til en busk, hvor den gav hals. Og ganske rigtigt - her gemte den 40-årige sig. 

Han blev anholdt og sigtet for tyveri. Manden erkendte straks og forklarede, at han havde stjålet mobilen, fordi han havde mistet sin egen mobil og havde brug for at ringe hjem til sin mor.

Rosa Lykke Yde

Kvindernes kampdag: Børnepasning skal få flere kvinder i byrådet

Børnehaver på hjul

play Børnehaver på hjul skal afhjælpe pladsmangel

kirkens korshær genbrug

Forrygende genåbning for genbrugsbutikker, men: - Vi kommer ikke til at indhente tab

DSC00756-1200px

Person bjærget fra sø

Lige nu
COVID-19 corona test forum horsens

liveblog COVID-19 LIVE: Yderligere 425 smittet med covid-19

20210128-214857-L-1920x1280we

Vi vil også bruge mundbind i et vist omfang efter epidemien, siger Brostrøm