Pengeautomat sprængt i luften: To mænd fængsles i fire uger

Tre mænd er anholdt, efter at en pengeautomat blev sprængt i luften i Odder

To mænd, der mistænkes for at have sprængt en pengeautomat i Odder i luften, er tirsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Østjyllands Politi.

En tredje mistænkt i sagen fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

Eksplosionen fandt sted natten til tirsdag ved Jyske Bank i Rosensgade i Odder.

Eksplosionen ved pengeautomaten var så kraftig, at myndighederne måtte evakuere flere beboere i bygningen efterfølgende.

- De blev evakueret mellem klokken tre og fire i nat, og her til morgen har vi, efter at vi har tjekket bygningen, vurderet, at beboerne kan begynde at vende tilbage, siger pressemedarbejder ved Østjyllands Politi Janni Lundager til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Videoen øverst i artiklen er lavet af Local Eyes

Vidner så gerningsmændene køre væk fra stedet med høj fart i en mørk personbil.

Køretøjet blev kort tid efter set af en patrulje ved Solbjerg. Bilen kørte med høj fart mod Aarhus, og patruljen satte efter.

VIDEO: Mia Karlsen og hendes datter blev evakueret natten til tirsdag på grund af frygt for, at bygningen, hvor de bor, ville styrte sammen efter eksplosionen.

Ved Tranbjerg lykkedes det for en anden patrulje at få kastet såkaldte stopsticks ud, som punkterede det flygtende køretøj.

Flugtbilisten kastede herefter søm og andre genstande ud på kørebanen, hvilket gjorde, at to patruljevogne punkterede.

Biljagten endte ved Nørrevænget/Morrelvænget i Tranbjerg, hvor gerningsmændene kørte ned ad en blind vej. To personer løb væk fra bilen med en pose i hånden, hvorfra de tabte en masse penge på vejen.

Politiet satte politihunde efter dem, og den ene mand blev kort efter anholdt, mens den anden slap væk. På bagsædet af bilen fandt politiet en tredje mand.

Se en video fra gerningsstedet øverst i artiklen. Videoen er filmet af Local Eyes.

 

 

Kattegatbro illustration

Lokal politiker: Konsekvenserne af en Kattegatbro skal undersøges nærmere

Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause

liveblog COVID-19 LIVE: SSI: Nye britiske tal for coronavariant bekymrer

Tanja Lauenborg

Vil tilbage i politik

Jacob Thage Museum Jorn

Museer presset af coronapas: Publikum udebliver

BTK Viby

Højgravid vinder DM i bordtennis

Trine Assentoft bostøtte

play Trine er udviklingshæmmet og må ikke få hjælp derhjemme

Dagens mest læste