Oddergrisens ildsjæle fejret i Odder
Ildsjælefestivalen er i gang
Onsdag slog Pakhuset i Odder dørene op for et arrangement, der både hyldede de frivilliges arbejde med Oddergrisen og havde fokus på togets fortid og fremtid.
Arrangementet, Oddergrisen vender tilbage, er en del af Realdanias Ildsjælefestival, der i disse dage fejrer ildsjælenes indsats og potentiale.
Sidste efterår vendte Oddergrisen hjem til Odder ved Pakhuset, hvor togvognen med økonomisk hjælp fra Realdania har fået en kærlig hånd.
- Støtten her blev givet til tilbageføring af Oddergrisen, og vi er i gang med at renovere og lave formidlingen om historien om Oddergrisen og jernbanedrift i Østjylland, hvilket vi gør i tæt samarbejde med Odder Museum, siger Svend Donby, der er formand for Pakhusets bestyrelse.
VIDEO: Her flyttes Oddergrisen
Oddergrisen i sit rette element
Uffe Jensen (V), borgmester i Odder Kommune, holdt tale for de fremmødte i Pakhuset, der også blev budt på mad og drikke samt forevisning af filmen 'På skikker: Odder - Aarhus.'
- Jeg er stolt og glad over på Odder Kommunes vegne, at vi kan hilse Oddergrisen velkommen tilbage i sit rette element, og jeg håber, at den bliver til gavn og glæde for rigtig mange i Odder. Det er en god kulturhistorie forbundet med, at Oddergrisen nu er kommet tilbage til Odder, sige Uffe Jensen, som selv har benyttet Oddergrisen mange gange, da toget var i drift og kørte mellem Aarhus og Odder.
I videoen øverst på siden, der er filmet af Palle Hansen, kan du se mere om arrangementet.