Odder vandt i overtiden
Sejrede i målrigt lokaldrama
Odder trak det længste strå, da de tirsdag aften tog imod FC Skanderborg i mændenes pokalturnering i fodbold, også kaldet DBU Pokalen.
Efter den ordinære spilletid var stillingen 2-2, og de to klubber måtte derfor ud i forlænget spilletid for at finde en afgørelse.
Med tre Odder-scoringer endte lokalopgøret med en samlet hjemmesejr på 5-2. Dermed er FC Skanderborg færdig i pokalturneringen, mens Odder IFG er med i bowlen, når der trækkes lod til næste runde.
Begge klubber spiller til daglig i 2. division Vest.
Udvalgte resultater fra 1. runde i DBU Pokalen:
Odder-Skanderborg 5-2
Aabyhøj-Viby 0-1
Silkeborg KFUM-Mejrup GU 3-4
Kjellerup-Aarhus Fremad (onsdag)
Tjørring IF-Brabrand (onsdag)
FC Djursland-Skovbakken (onsdag)
Ringkøbing-AC Horsens (onsdag)
Aarhus 1900-Silkeborg IF (tirsdag 20/8)