Odder Kommune gør klar til rygeforbud
Fra august 2016 er der totalt rygeforbud for ansatte i Odder Kommune
Niels Nejst er specialarbejder hos Vej og Park i Odder Kommune - og så er han ryger.
Men fra august 2016 er det ikke længere tilladt for ham at tage en smøg i sin arbejdstid - her bliver der nemlig indført totalt rygeforbud for ansatte i Odder Kommune.
Et tegn på en sund kommune, mener borgmesteren.
- En sund kommune er også en kommune, der har ansatte, der ikke ryger. I hvert fald ikke i arbejdstiden, siger borgmester Uffe Jensen (V).
Politiker om rygeforbud i kommuner: Det er formynderisk!
Hvis man efter ændringen skulle have fået lyst til helt at kvitte cigaretterne, så kan det også arrangeres.
- Hvis vi kan være med til at støtte det sunde valg, og vi hjælper jo også med rygestopkurser, så vil vi rigtig gerne det, siger borgmester Uffe Jensen.
Du kan møde Niels Nejst og få hele historien i videoen øverst i artiklen.