Odder-barber endnu en gang udsat for hærværk

Odder Barbershop er blevet udsat for hærværk fem gange

00:57

Odder Barbershop har det seneste stykke tid været udsat for hærværk. Butikkens ejer, Sheikho Issa, har fået smadret ruderne i sin butik fem gange, siden butikken åbnede i juli. En af gangene blev der også skrevet racistiske skældsord på ruderne. 

- Jeg tænker, hvorfor gøre sådan noget. Det er ikke godt for mig, det er ikke godt for Odder, og det er ikke godt for Danmark, siger Sheikho Issa.

Læs også VU Århus udsat for hærværk inden Daniel Carlsen-oplæg

En række beboere i Odder er forundrede over, at nogen kan finde på at gøre sådan noget. Fredag er der derfor arrangeret en støtte-happening i byen for barberen. 

- Jeg er rigtig glad for, at folk her i Odder hjælper mig, siger Sheikho Issa til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Læs også Naboer til barber: Det her er ikke behageligt for nogen

Politiet bekræfter også, at de har modtaget en række anmeldelser om hærværk på stedet.   

- Vi har fået tre anmeldelser, og to gange har vi sikret spor, siger politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen.

Tidligere blev der i forbindelse med hærværk skrevet ”Fis ud møg perker luder ha ha” på ruderne hos barberen. Derfor mener politiet, at der kan ligge et racistisk motiv bag hærværket.

Herunder kan du se, hvad ejeren af butikken ved siden af Odder Barbershop siger til sagen: 

02:03 Luk video