Ny sæson står for døren: 2021 kan blive et fremragende år for campingpladserne

Corona har sat en stopper for udenlandsrejse, men til gengæld sat blus under camping hjemme i Danmark. Hos Saksild Camping forventer de en strålende campist-sommer.

En ny campingsæson står for døren, og forberedelserne er i fuld gang til dét, der måske bliver den største campingsommer.

Det er i hvert fald forventningen på Saksild Camping ved Odder.

Her har ejerne Jens Uth Toldstrup og Ruth Toldstrup travlt med at få klargjort.

Jens Uth Toldstrup og Ruth Toldstrup har travlt med at få klargjort Saksild Camping.
Jens Uth Toldstrup og Ruth Toldstrup har travlt med at få klargjort Saksild Camping.

Dyner og puder skal vaskes. Græsset skal klippes. Der skal gøres rent, pudses vinduer, fjernes ukrudt, og hoppepuden skal vaskes.

- 2020 var et rigtig godt camping-år, og 2021 bliver endnu bedre, siger Jens Uth Toldstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Der er travlt på Saksild Camping ved Odder. Snart bliver campingsæsonen skudt i gang.

Eksplosiv stigning i medlemstal

I Dansk Camping Union har man i fem år oplevet nedgang i medlemstallet.

Men den udvikling er vendt i 2021 - til en eksplosiv stigning.

Det kan unionen formentligt takke corona for.

Medlemstal i Dansk Camping Union

Det er også corona-nedlukningen, der har gjort campist Søren Martinusen til fastlægger på Saksild Camping.

Han er ved at klargøre sin nye vogn, så den sommeren over kan være hjem for ham selv og hustruen:

- Vi plejer at rejse to til tre gange om året, men da corona startede, så kunne vi ikke det, så nu har vi købt en ny vogn og er blevet fastlæggere. Vi kommer til at bo her fra påske og indtil efteråret, når vi ikke vil mere, siger Søren Martinusen til TV2 ØSTJYLLAND.

Søren Martinusen har købt ny vogn og er blevet fastlægger på Saksild Camping.
Søren Martinusen har købt ny vogn og er blevet fastlægger på Saksild Camping.
bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

Breaking
20210330-141423-L-1920x1342we

Regeringen er klar til at genåbne mere

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

Skejby Sygehus Aarhus Universitetshospital

Østjysk patientforening jubler: Besøgsrestriktioner på hospitaler ophæves

AstraZeneca Vaccine

liveblog Regeringen er åben for igen at tilbyde AstraZeneca

Østjyllands Brandvæsen havde den kraftige brand under kontrol efter 20 minutter

Kraftig lejlighedsbrand i Gellerup: Én person er kørt på sygehuset

Dagens mest læste