Nabo indhentede og pågreb tyv
Kvinde overraskede 35-årig mand på fersk gerning
16. jan 2016, kl. 09:54
Mere end 30 dage gammel
Da en kvinde kom hjem til sin bolig i Odder fredag aften, undrede hun sig over, at lyset i boligen var tændt.
I stedet for at gå ind ringede hun til sin nabo, der reagerede hurtigt.
- Da naboen kommer, stikker gerningsmanden af fra huset, men naboen får løbet ham op og pågriber manden, siger Martin Glerup Christensen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han fortæller videre:
- Det forløb ganske udramatisk, og de kunne tilbageholde gerningsmanden, indtil en patrulje var på stedet.
Kvinde overraskede indbrudstyv
Østjyllands Politi anholdt den 35-årige mand, der nu er sigtet for indbrud i privat beboelse.
Indbruddet fandt sted på Alpevej i Odder: