Manglende hjælpepakke tvinger dyrepensioner i knæ

Ingen rejser, så ingen katte og hunde passes i landets dyrepensioner, der er frustrerede over manglede hjælp.

Når de danske hunde- og katteejere tager på rejser fra Danmark, betyder det ofte et ophold på en pension for den firbenede ven.

Men det har Udenrigsministeriets rejsevejledninger sat en effektiv stopper for, og det sætter de danske hunde-, katte- og dyrepensioner i en udsat økonomisk situation, lyder det fra flere dyrepensioner.

I 26 år har ægteparret Birgitte Solhøj Nielsen og Peter Van Gils drevet Splidholm Hundepension ved Gylling i Odder Kommune. Og de er ikke i tvivl. Lige nu er den værste periode, de har oplevet. Uden sammenligning.

- Hvis vi ikke får en god sommer, kan vi snart ikke holde til det længere, siger Birgitte Solhøj Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Splidholm Hundepension har plads til cirka 55 hunde. Normalt har de på denne tid af året cirka 20-25 hunde inde i hverdage og fuldt hus i weekenderne. Lige nu er der tre.

- Mange rejser sydpå om vinteren og til Thailand og USA. Vi har normalt en god omsætning i efteråret og vinteren, og i uge syv plejer vi at have fuldt hus. Men lige nu har vi fire bookinger til uge syv, siger Birgitte Solhøj Nielsen, der håber på mere hjælp fra staten.

Ikke omfattet af kompensationsordningen

Og den østjyske hundepension er ikke alene om at mærke, hvordan rejsevejledninger og forsamlingsforbud rammer.

- Omkring 60-70 procent af forretningsgrundlaget for dyrepensionerne er opbygget af, at vi passer folks dyr, når de rejser ud.

- Men hen over efteråret og frem til nu har vi haft nul kunder og nul indtægter. Og vi - ejerne af pensionerne - sidder med udgifter til bankerne og realkreditinstitutterne, siger Jens Vang fra Skovlygård Hunde- & Kattepension til Ritzau.

Han er talsmand for 79 danske dyrepensioner, som har valgt at skrive et brev til den fungerende erhvervsminister, Dan Jørgensen (S).

De mener, at de er blevet uberettiget forbigået af regeringens hjælpepakker.

- Vi har sendt vores ansøgninger om kompensation med udgangspunkt i rejsevejledningerne.

- I vejledningen på siden virksomhedsguiden.dk, står ”Denne restriktion gælder de virksomheder, hvor Udenrigsministeriets rejsevejledninger har forhindret dig eller dine kunder i at rejse ud af Danmark.”

Hos Splidholm Hundepension tror de, det kommer til at tage flere år, før vi er tilbage i de gamle rejsevaner.
Hos Splidholm Hundepension tror de, det kommer til at tage flere år, før vi er tilbage i de gamle rejsevaner. Foto: Splidholm Hundepension

Forstår ikke afslag

Efter endt sagsbehandling i Erhvervsstyrelsen får dyrepensioner at vide, at de ikke ses som omfattet af kompensationsordningen, lyder det fra Vang.

- Men så spørger man sig selv som ejer af en pension: Hvis det ikke er på grund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger, at vores kunder bliver væk, hvorfor bliver de så væk.

- Det er dér, hvor vi står nu. Vi har fået afslag, og vi kan ikke forstå det.

Ifølge Jens Vang er afslagene begrundet i bekendtgørelsen til kompensationsordningen.

- Og i den står der enkelt lille ord - direkte - og det er det ene ord, som Erhvervsstyrelsen tolker, gør, at vi ikke har ret til kompensation.

Vang mener, at det er manglende forståelse, der forhindrer kompensationen i art blive udbetalt.

- Hovedparten af de 60-70 procent af vores kunder, som rejser ud, gør det ikke med fly, for der er tale om folk, som kører på bilferie.

- Derfor burde dyrepensionerne opfattes som direkte berørt af rejsevejledningerne, fortæller Vang.

Han oplyser, at det blev muligt fra 9. december at søge hjælp fra regeringens hjælpepakker, ligesom det var i foråret.

- Men det redder os bare ikke, for vi har været uden løn fra september til december.

Håber på en travl sommer

Hos Splidholm Hundepension krydser de nu fingre for en travl sommer med en masse rejser, bryllupper og fester, som giver behov for pasning af de firbenede.

- Vi havde fuldt hus i juli måned i sommer. Hundene var her i kortere perioder ad gangen end normalt. Normalt er de her i tre uger, da folk er på længere ferier, men sidste år var det mere en uge ad gangen, siger Birgitte Solhøj Nielsen.

Men det er en usikker fremtid, coronaen stiller os i udsigt. Og selv om der i løbet af året bliver åbnet mere op, tror Birgitte Solhøj Nielsen, at der går lang tid, før alting bliver, som det plejer.

- Jeg tror, det kommer til at tage mange år. Jeg tror, at folks rejsemønstre og adfærd vil være ændret i noget tid både hvad angår rejser og fester.

Å

Efter flere års kamp: Ny bro bliver muligvis en realitet

Politi politibil genrebillede

Bortvist Hummel-direktør tiltalt efter årelang efterforskning

Vesterbros Bodega

Bodega må slå dørene op – men ejeren vil ikke med alle reglerne

politi

16-årig fik beslaglagt motorcykel

20170406-113512-L-1920x1281we

Rådmand vil udstykke 3600 nye parcelhusgrunde i Aarhus

20210201-195854-L-1920x1280we

Nye rejserestriktioner træder i kraft onsdag: Rejser fra Island og norske regioner åbnes

Dagens mest læste