Måling: Venstre taber terræn i Odder
Venstre går tilbage, og Dansk Folkeparti går frem i Odder Kommune
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance 'stjæler' vælgere hos Venstre, som er det parti, der oplever den største tilbagegang i byrådet i Odder Kommune.
Det viser en helt ny meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 | ØSTJYLLAND, som er baseret på besvarelser fra 382 repræsentativt udvalgte personer bosiddende i Odder Kommune.
Venstre med borgmester Uffe Jensen i front går tilbage med tre procentpoint - fra 39 til 36 procent. Til sammenligning oplevede partiet den absolut største fremgang ved kommunalvalget i 2013, hvor Venstres vælgertilslutning steg med hele 13,2 procent.
Målingen er foretaget som en politisk status to år efter kommunalvalget og indgår som en del af TV 2 | ØSTJYLLANDs midtvejsvalg-satsning, hvor temperaturerne på alle de østjyske kommuner og Region Midtjylland bliver taget i november i år.
Midtvejsvalg på TV2OJ
Se tv-debatten fra Odder Kommune onsdag aften fra klokken 19.30, som bliver sendt direkte fra Odder Gymnasium.
Både op og ned
Ifølge lokalredaktør på Odder Avis skal tilbagegangen ses i lyset af Venstres dårlige valg ved folketingsvalget i juni.
- Det er de landspolitiske tendenser. På samme måde, som man kan se, at Liberal Alliance går frem, siger han til tv2oj.dk.
Liberal Alliance er det parti efter Venstre, som har oplevet den tredjestørste stigning. Partiet går fra 1,4 procent til tre procent og dermed tættere på en plads i byrådet.
Partiet bliver nemlig overgået af Dansk Folkeparti, som har fået et nøk opad fra 6,6 til ni procent.
På den anden fløj er Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF ramt af en mindre tilbagegang på op mod en procent. Enhedslisten derimod går frem.
Se hele målingsmålingen øverst i artiklen, hvor du også kan se en gensyns-video med højdepunkterne og hovedpersonerne i Odder Kommune ved kommunalvalget i 2013.