Mads Beierholm til Odder IGF
Han har huseret på samtlige ungdomslandshold. Nu er 24-årige Mads Beierholm klar til at tørne ud for Odder IGF.
Odder IGF har sikret sig én spiller, som af selveste Morten Olsen er blevet kaldt en af Danmarks mest talentfulde spillere i nyere tid: Mads Beierholm.
Beierholm fik superligadebut allerede som 16-årig. Dengang spillede han for Vejle. Det blev til 93 kampe i landets bedste række.
Men skader har desværre sat en dæmper for Beierholms karriere. Så nu vil han koncentrere sig om sin uddannelse og spille fodbold på lidt lavere niveau.
- Da Odder kom på banen var det ligetil. Jeg føler jeg kommer til en god klub, og har fået nogle gode vink med på vejen af min gamle holdkammerat blandt andet fra U-landsholdet, Simon Elbæk, siger Mads Beierholm til Odder IGF's hjemmeside.
Beierholm skal træne med sine nye holdkammerater for første gang på lørdag.