Lokalpolitikere reagerer på porno: Hvad må man som folkevalgt?

Løsgængeren og tidligere medlem af Dansk Folkeparti John Rosenhøj mødte ikke op til byrådsmøde i Odder. Det er er netop kommet frem, at han har deltaget i pornofilm med afføring.

Er der nogle seksuelle præferencer, man ikke kan have, når man er folkevalgt politiker?

Det mener tre medlemmer af Dansk Folkeparti i Odder Kommune, der er.

Tidligere i år trak de sig nemlig fra partiets lokalbestyrelse i Odder, efter de fik kendskab til, at tidligere partifælle og nuværende byrådsmedlem John Rosenhøj har medvirket i flere ekstreme pornofilm.

I den forbindelse har TV2 ØSTJYLLAND spurgt en række lokalpolitikere til, hvad det indebærer at være folkevalgt på aftenens byrådsmøde i Odder Kommune.  

- Man skal være et ordentligt menneske. Sådan er det at være folkevalgt. Jeg har været Falck-mand, siden jeg var 18 år. Der var det lidt af det samme. Det var også nogle regler for, hvad kunne tillade sig, og hvad man ikke kunne tillade sig, siger Finn Thranum (V).  

- Det er sådan en helt grundlæggende, hvordan man opfører sig som menneske. Men jeg tænker jo, at i tillæg til det, har man jo nogle forpligtelser i forhold til moral og etik, når man er folkevalgt, siger Ditte-Marie Thejsen (Enhl.). 

En bred kreds af Dansk Folkepartis medlemmer modtog et screenshot af dette billede, som er fra én af de pornofilm, John Rosenhøj (th.) medvirker i.
En bred kreds af Dansk Folkepartis medlemmer modtog et screenshot af dette billede, som er fra én af de pornofilm, John Rosenhøj (th.) medvirker i.

Mødte ikke op

I spørgsmålet om, hvorvidt John Rosenhøj kan medvirke i offentligt tilgængelige pornofilm, hvor der indgår afføringssex, samtidig med at han er folkevalgt lokalpolitiker, ønsker Finn Thranum ikke at kommentere på.

- Jeg er ikke den dømmende magt, og jeg ved ikke, hvad der er ret og vrang i den sag, siger han.

- Det kan jeg simpelthen ikke vurdere, om det er. I forhold til den konkrete sag, er fokus for mig, om der er foregået noget ulovligt. Og det er det, som jeg synes, det det interessante ved den sag, siger Ditte-Marie Thejsen. 

TV2 ØSTJYLLAND har flere gange forsøgt at få en kommentar fra John Rosenhøj men uden held. Det var også planen, at han skulle have deltaget i aftenens byrådsmøde. Han meldte dog afbud til borgmesteren.

Der mødte ikke andre op fra Dansk Folkeparti til aftenens byrådsmøde. Ellers ville TV2 ØSTJYLLAND også have spurgt til deres holdning.