Krisestab på vagt: Smittetrykket stiger i Odder

Den seneste uge er fire konstateret smittet med COVID-19 i Odder.

Mandag blev Odder Kommune kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed. De fortalte, at der i kommunen den seneste uge er konstateret fire nye tilfælde med coronasmitte.

Når kommunen rammer fem nye smittede på kort tid, svarer det til et smittetryk på 20 ud af 100.000 borgere, som ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed anses for et højt smittetryk.

quote Vi er klar til at genindføre besøgsrestriktioner på vores plejecentre.

Jette Lorenzen, direktør, Social, Sundhed og Beskæftigelse, Odder Kommune

Sker det, må kommunen indføre en række skrappere restriktioner for at inddæmme smitten.

- Lige nu følger vi situationen nøje. Vi holder møder i krisestaben hver dag, og bliver det nødvendigt, er vi klar til at tage yderligere tiltag i brug, fortæller direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Odder Kommune, Jette Lorenzen, til TV2 ØSTJYLLAND.

I alt er der 11 bekræftede tilfælde med COVID-19 i kommunen siden 10. marts, viser tal fra Statens Serum Institut.

Så mange er testet positiv i Odder

Kan gå ud over besøg på plejecentre

Odder har i lang tid været smittefri, men nu bliver det nødvendigt igen at påminde borgerne om, at de skal bruge deres sunde fornuft og følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

- Jeg synes ikke, vi har været sløsede den seneste tid. Men det har været sommerferie, og der har været mange turister – og derudover har været utrolig godt vejr, så måske har flere forsamlet sig udendørs, fortæller direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse.

Hun appellerer til, at borgerne igen husker på at have en hensigtsmæssig adfærd, når de henter og bringer børn, når de er på arbejdspladsen og andre steder – afstand og afspritning er alfa omega.

- Og bliver det nødvendigt, så har vi nogle greb klar fra tidligere, som vi kan vende tilbage til. Vi er blandt andet klar til at genindføre besøgsrestriktioner på vores plejecentre, fortæller Jette Lorenzen.

Ingen grund til panik

På trods af smittestigningen i kommunen, så er der ikke grund til at gå i panik, mener Jette Lorenzen.

 - Selvfølgelig er jeg bekymret, men vi følger situationen nøje. Jeg har tænkt gennem de seneste måneder, at det er dejligt, at vi er gået fri. Men vi har hele tiden været klar til, at det her ville ske, siger hun.

Onsdag vil kommunen komme med en udmelding med mere konkrete tiltag for at bremse smitten.

- Vi har en huskeliste klar med ting, vi tænker vil være fornuftigt at starte med, lyder det fra Jette Lorenzen.

Det seneste døgn er der ikke registreret nye tilfælde med smitte i kommunen. Så snart tallet stiger med én til fem, kan Styrelsen for Patientsikkerhed nedlægge en række påbud.

 

20210415-173225-L-1920x1280we

Forsamlingsloft, stadiontilskuere og idræt: Aftale rykker genåbning frem

forår vinter blomster

Nu kommer forårsvarmen

80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

20210330-141423-L-1920x1342we

Regeringen er klar til at genåbne mere

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

Dagens mest læste