Kirsten Brosbøl er gravid
MF'er venter barn til december
27. aug 2012, kl. 07:39
Mere end 30 dage gammel
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Kirsten Brosbøl, der er valgt i Odder, skal være mor igen.
Det er ikke mere end halvandet år siden, at den 34-årige politiker blev mor for første gang. Dengang fødte hun drengen Walter.
Nu er hun gravid igen. Ifølge Horsens Folkeblad fremgik det tydeligt, at Kirsten Brosbøl venter sig, da hun for nyligt besøgte Parkvejens Skole i Odder.
- Den er god nok. Jeg har termin til december, sagde hun til avisen med et smil.
Kirsten Brosbøl har tidligere været kærester med den tidlige Aarhus-borgmester og nuværende europaminister Nicolai Wammen (S). Parret fik dog ikke børn sammen.