Grøn turistmagnet: Færge får 25 millioner kroner

Nu skal det være grønt og klimavenligt at sejle fra Hou til Tunø. En ny aftale sender 25 millioner kroner til Odder.

Fredag er som regel en god dag for de fleste, men for Odder Kommune må det alligevel være en ekstra god en af slagsen.

Sidste år afsatte regeringen med sine støttepartier at afsætte 200 millioner kroner i en ny grøn transportpulje til at gøre kommunalt drevne færger mere grønne. 

Sidste år blev der fordelt 150 millioner kroner, og fredag blev de sidste 50 millioner fordelt, og knap halvdelen af dem ryger altså til Odder Kommune. 

Det oplyser Transportministeriet. 

De skal nu til at gøre Tunøfærgen mere klimavenlig og grøn. Kommunens beregninger viser, at omstillingen vil sænke færgens CO2-udslip med 14.529 ton. 

Turen til Tunø bliver i fremtiden grønnere, idet der er sat penge af til at gøre Tunøfærgen miljørigtig.
Turen til Tunø bliver i fremtiden grønnere, idet der er sat penge af til at gøre Tunøfærgen miljørigtig.

Slog sin rekord

Odder Kommune havde ansøgt om 27,9 millioner kroner, men får med aftalen fredag 24,45 millioner kroner. 

Resten af puljen går til færgen mellem Svendborg og Hjortø, Svendborg Kommune og Hals-Egense, Aalborg Kommune. 

I 2021 slog Tunøfærgen sin egen rekord, da 58.970 passagerer tog færgen, der er den eneste forbindelse til øen.

Tunø er i øvrigt en bilfri ø.