Giga-flaskepost søsat i Bugten
Sculpture by the Sea tager form
De sidste forberedelser til den store Sculpture by the Sea-udstilling på stranden syd for Aarhus tager form.
I dag søsatte kunstneren Vibeke Nørgaard Rønsbo fra Odder en gigantisk flaskepost, der skal være en del af den kommende udstilling.
Forud er gået en lang, lang periode, hvor den østjyske kunstner i bogstavelig forstand har tænkt på det flydende kunstværk døgnet rundt.
- Jeg har drømt om den her flaskepost det seneste halve år. Det har stort set været det sidste, jeg tænkte på, inden jeg sov, og det var det første, jeg tænkte på, da jeg stod op. Sommetider havde jeg løst noget i løbet af natten, fortæller Vibeke Nørgaard Rønsbo til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Sculpture by the Sea åbner lørdag den 1. juni. De i alt 64 kunstværker kan ses i en måned.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.