Gadefestival aflyst efter fratrædelse af leder

Lederen af VitaPark er fratrådt efter gensidig aftale og det betyder nu at årets udgave af Odder Gadefestival er aflyst.

Kun omkring en måned før afholdelsen, er Odder Gadefestival nu blevet aflyst. Aflysningen kommer, fordi en af hovedarrangørerne bag festivalen i starten af juli indgik en aftale om at fratræde sin stilling 1. august.

- Lederen for VitaPark er stoppet, og det var hende, der sad med førerstangen på hele festivalen. Derfor kunne vi ikke nå det at få det afviklet i en kvalitet, vi ville være bekendt, fortæller biblioteksleder for Odder Bibliotek Allan Malver til TV2 ØSTJYLLAND. Han er én blandt tre arrangører af festivalen.

- Så ville vi hellere aflyse, end at lave noget, der ikke er godt.

Folkecafé i stedet

I stedet for festivalen kommer der i år en såkaldt folkecafé, hvor borgere kan høre indslag og oplæg samt deltage i debatter på Centralhotellet.

- Folkecafeen var en del af gadefestivalen, men er nu det eneste, der bliver gennemført. Den er et eksperiment, hvor vi vil se, om vi kan få folk med i nogle debatter og samtaler, forklarer Allan Malver.

I folkecafeen vil en række forskellige emner blive taget op til debat. Blandt andet kan man møde en række gymnasieelever, som mener, der sker for lidt for de unge i Odder.

Og man kan høre en lokal efterskolelærer fortælle om sin podcast om en mystisk sag fra Rude Strand, hvor lokale i 1992 mente at have set en UFO, der efter sigende efterlod sig afbrændte køer på en mark.

Fakta om folkecafeen:

Kort succes

Men gadefestival bliver der altså ikke i år. Et tiltag som ellers har været en succes i sin korte levetid. Odder Gadefestival blev til i forbindelse med kulturhovedstadsåret 2017 som en sammenlægning af et friluftsmarked på Odder Museum og en kulturfestival i VitaPark. Ideen bag var at vise, hvad Odder kan byde på.

Således inviterede gadefestivalen det første år på gadeteater, dans, pyntede gader og opvisninger fra en lang række af Odders foreninger. Festivalen blev ligesom det var meningen i år, afholdt en lørdag i september, og var særdeles velbesøgt.

Succesen blev gentaget sidste år, hvor der blandt andet blev kørt sæbekasseløb på en specialbygget bane, talt om jagt og mårhunde foran rådhuset og lavet gadeteater foran Bog & Ide. Sidstnævnte var så stor en succes, at det fastholdt 100 mennesker stående i omkring en time.

VitaPark blev til efter lukningen af det tidligere Odder Sygehus tilbage i 2009.
VitaPark blev til efter lukningen af det tidligere Odder Sygehus tilbage i 2009.

Dyr rumrejse

Forud for aflysningen af Odder Gadefestival 2019 og den bagvedliggende fratrædelse af VitaParks leder, Stine Jylov, ligger et par måneders heftig debat. VitaParks økonomi og i særdeleshed projektet Rumrejsen, som har kostet 600.000 kroner, har ført til forargelse i både byrådet og medskaberrådet.  

Kort fortalt ønskede den nu tidligere leder af VitaPark med rumrejse-projektet at skabe liv i de ubenyttede rum på det tidligere sygehus, hvor blandt andet den tidligere operationsgang stod tom. For at finde den helt rigtige ide til, hvad de tomme rum skulle fyldes med, var 100 borgere inviteret med til idéudvikling. Her fik de ifølge Aarhus Stiftstidende udleveret materialer for 74.000 kroner og mad og drikke for 50.000 kroner.

Noget, der i april fik byrådsmedlem Kresten Bjerre (R) og Martin Mikkelsen (K) til at råbe vagt i gevær.

Den 3. juli kom så meddelelsen om, at lederen af VitaPark Stine Jylov havde indgået en aftale om frivillig fratrædelse, fordi hun ikke var enig med kommunen om, hvordan VitaPark skulle udvikle sig.

Fakta om VitaPark

Retten i Aarhus

Konen tog sin mand på fersk gerning - misbrugte steddatteren

Genrebillede, frisør

Frisørsalon skal holde lukket: Nu klipper Rikke - fuldt lovligt - folk i deres hjem

Skærmbillede 2021-01-18 kl. 16.23.42

Hjemmeskoling er ikke kun skidt: Trine kommer tættere på sine børn

politibil

Vanvidskørsel i Aarhus V: Kørte 115 km/t i byzone

minimumsnomeringer Asylgades Børnehus børnehave Skanderborg

Forslag: Gratis flyverdragter til alle pædagoger

Allan Jensen

playAllan forarget over prisstigning på drikkevarer til dement kone: Nu er der håb