Flere færgeafgange på vej til østjysk ø-perle

Odder Kommune har netop besluttet, at der skal indføres flere daglige afgange til og fra Tunø fra næste år. Det kommer til at få stor betydning for beboere og for øens vækst, lyder det.

- Det er bare super. Det har vi længtes efter i mange år.

Sådan siger Jytte Brandtoft om de nye, ekstra færgeafgange, der fra 2021 bliver en realitet til og fra Tunø.

I øjeblikket er der nogle af ugens dage kun en daglig færgeafgang, og det har stor betydning for øens beboere og gæster, der har måttet tilpasse sig dagens enlige afgang.

- Som pensionist har vi tilpasset os. Hvornår vil man frem, og hvornår vil man tilbage, det er besværligt, siger Jytte Brandtoft til TV2 ØSTJYLLAND.

Mere fleksibelt

Til næste år bliver der dobbelt op på færgeafgange. Planen er nemlig, at der fremover skal være to daglige afgange i stedet for én – hele året rundt.

For Jette Brandtoft, der har sommerbolig på Tunø og bruger øen meget, betyder det, at turene til øen bliver langt nemmere.

Fra 2021 bliver der to daglige afgange - hele året rundt.
Fra 2021 bliver der to daglige afgange - hele året rundt. Foto: Emma Bjerg Nielsen

- De ekstra afgange gør det langt mere fleksibelt, så det er bare dejligt, fortæller hun.

Udover at gøre det lettere for øens beboere, så håber overfartsleder på Tunøfærgen, at de nye afgange vil avle flere turister. En ekstra afgang betyder nemlig også en ekstra returafgang, så besøgende ikke er tvunget til at overnatte på øen.

quote Med de flere afgange håber vi, at det vil få flere til at bo på øen, det er altså også for at øge bosætningen det her.

Overfartsleder på Tunøfærgen, Bjarne Mølgaard

- Jeg synes, det er en rigtig god ide. Så kan vi yde en bedre service og få nogle flere turister hele året, siger overfartsleder på Tunøfærgen, Bjarne Mølgaard, til TV2 ØSTJYLLAND.

Mere interesse for øen

Bjarne Mølgaard står for den daglige drift på færgen. Ifølge ham er de ekstra afgange også med til at gøre øen mere attraktiv for eventuelle beboere.

- Med de flere afgange håber vi, at det vil få flere til at bo på øen, det er altså også for at øge bosætningen det her, siger han.

I øjeblikket bor der mellem 110 og 120 personer på Tunø, men fordi folk bliver ældre, er der behov for at lokke nye til, og det skal de nye færgeafgange forsøge at hjælpe med.

Afgangene, der træder i kraft fra den 1. januar 2021, kommer til at ligge klokken 9 om morgen og 15 om eftermiddagen, mens du kan komme retur 10.30 og 16.40.

kræft2

Kræftramte børnefamilier: Umenneskeligt at skulle til København

Irma Mogensen har sammen med seks andre kvinder lavet en bog om livet samt madopskrifter fra deres liv

Livskloge damer vil have unge til at forstå de gamle retter

Festugepapir2

Aflyst festuge ender i parcelhuse

118243415_1037632156654418_3697383581706940053_o

playAarhus-rapper blev lagt i håndjern ’uden grund’: - Politiet bør bære kropskameraer

20200929142912269_1000.jpg

Sundhedsministeriet holder pressemøde om vaccinationsindsats mod COVID-19

IMG_4734

Kvinde er dødssyg af kræft – men hun kan ikke få kørsel til hospitalet