Flere får angst og ADHD: Ekspert glæder sig på et område
Antallet af børn og unge, der er i kontakt med psykiatrien, er steget med 50 procent på ti år. Marie Louise Kalmeyer er en de unge, der har en psykisk diagnose og kæmper for en almindelig hverdag.
Man kan ikke umiddelbart se det på hende.
Men Marie Louise Kalmeyer fra Odder er ikke som de fleste andre 17-årige.
Allerede som 10-årig blev hun for første gang henvist til psykiatrien.
- Dengang havde jeg adfærdsproblemer, var selvmordstruet og led af selvskade og søvnproblemer, siger Marie Louise Kalmeyer til TV2 ØSTJYLLAND.
Dermed er hun en af de stadigt flere danskere, der allerede i en ung alder har brug for det psykiatriske system.
Antallet af børn og unge, der har deres første kontakt med psykiatrien, er nemlig steget med knap 50 procent fra 2009 til 2018.
Mange som Marie Louise
Efter mange år med kontakt til det psykiatriske system, fik Marie Louise Kalmeyer i marts i år konstateret bipolar sindslidelse efter et selvmordsforsøg.
Hvad er bipolar sindslidelse?
- Ved bipolar lidelse har man maniske og depressive episoder - også kaldt manio-depressiv lidelse.
- De typiske symptomer ved mani er opstemthed eller vrede/irritation, ukritisk og uansvarlig adfærd, svær uro, tankeflugt, nedsat behov for søvn og øget lyst til sex.
- De typiske symptomer ved depression viser sig ved forsænket stemningsleje, mangel på initiativ og interesse, øget behov for søvn, nedsat appetit, nedsat evne til at koncentrere sig og nedsat selvtillid.
- Mani og bipolar lidelse behandles med medicin - særlig litium samt visse typer antipsykotika og epilepsi-medicin.
- Det er vigtigt, at man tager medicinen, undgår for meget alkohol og lever et sundt liv med regelmæssig søvn og motion. Man skal passe ekstra på med at udfordre sig selv i sårbare perioder.
- Kilde: sundhed.dk
Kilde: Sundhed.dk
Der er mange unge mennesker, der som Marie Louise Kalmeyer, får konstateret en psykisk lidelse.
Et studie viser, at 15 procent af danskerne får stillet en psykisk diagnose, inden de fylder 18 år. Blandt pigerne er angst den hyppigste lidelse, mens det for drengene gælder ADHD.
Ifølge Vidensråd for Forebyggelse er der tale om en stigning i diagnoser blandt unge i forhold til for 20-30 år siden.
Går du med svære tanker?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.
Kilde: Livslinien
To sider af mønten
Det er en udvikling, der er svær at komme med en entydig forklaring på, lyder det fra Per Hove Thomsen, der er klinisk professor på Aarhus Universitet og overlæge på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Læs også
Der er så at sige to sider af mønten.
- Det er i sig selv trist. Men vi har også haft en formodning om, at vi slet ikke har set alle, der har haft et behov. Derfor er det positivt, at vi ser langt flere i dag, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Han forklarer, at det er samme tendens, man ser, når man kigger mod USA og andre vestlige lande, vi normalvis sammenligner os med i Danmark.
Hvad er de typiske psykiske diagnoser?
Angst er den hyppigste diagnose blandt piger.
Angst kan være en normal reaktion på en trussel, men kan også være sygelig, når angsten opstår i ufarlige situationer. Typiske symptomer er blandt andet høj puls, hjertebanken, kolde hænder og fødder. Akutte angstanfald kan føre til åndenød, at man hyperventilerer, bliver svimmel og sjældne tilfælde besvimer.
ADHD (Attention Deficit/hyperactivity Disorder) er den hyppigste diagnose blandt drenge.
ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, der viser sig ved 3 hovedsymptomer: koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. For mange fortsætter ADHD op i voksenårene.
Andre hyppige diagnoser er autisme, stress og OCD (herunder fobier).
Kilder: Sundhed.dk (angst), sundhed.dk (ADHD), Pubmed og Social- og indenrigsministeriets Benchmarkingenhed
Ifølge Per Hove Thomsen kan stigningen til dels forklares ved, at børne- og ungdomspsykiatrien har fået større kapacitet og er blevet mere effektiv, og derfor kan flere børn og unge komme gennem systemet.
Præstationskultur og flere krav
Desuden peger han på, at området i de seneste år har oplevet en aftabuisering.
- Der er kommet mere opmærksomhed på børns mistrivsel, og det er mindre tabubelagt at have psykiske lidelser. Så ønsket om at få psykiatrisk hjælp er steget, siger Per Hove Thomsen.
Men det er ikke nødvendigvis hele forklaringen.
En del af stigningen kan ifølge Per Hove Thomsen også skyldes, at der i dag stilles flere krav til børn og unge.
- Man kan gisne om, at en stigende præstationskultur og vanskelighed ved at finde egen identitet presser de unge. Man er mere eksponeret i det sociale liv via sociale medier, og det kan være stressende, siger han.
Kassetænkning
For Marie Louise Kalmeyer betyder hendes bipolare lidelse, at hun har valgt at droppe ud af HTX.
Sygdommen betyder nemlig, at hun i perioder er ekstremt aktiv, urolig, opstemt og oplever tankeflugt. Helt anderledes har hun det i hendes depressive perioder, hvor hun er meget træt og føler, at alt er ligegyldigt og håbløst.
Læs også
Men det er vigtigt for Marie Louise Kalmeyer at finde en uddannelse, der kan fastholde hendes motivation – også i de sværere perioder.
- Jeg har ikke tænkt mig, at mit liv skal handle om, at jeg skal rende rundt på jobcentre og søge førtidspension og rende rundt ude på psyk (psykiatrisk afdeling, red.). Jeg tror, man har brug for, at alt er, som det plejer, siger hun.
Læs også
Det kan ifølge Per Hove Thomsen være en udfordring at finde en vej gennem uddannelsesjunglen, når man eksempelvis er bipolar. Derfor mener han også, at det skal være nemmere at få et individuelt tilrettelagt forløb.
- Der er brug for, at man tilgodeser gruppen af psykisk sårbare. Man skal ikke kun tænke i kasser, men forsøge at sammenstrikke nogle uddannelses- og arbejdsforløb, de kan honorere, siger han.
Læs også
Det er lige præcis, hvad Marie Louise Kalmeyer håber, at hun har fundet. Hun har nemlig besluttet at genoptage sine studier og starte på HF efter sommerferien.
I dokumentaren "Marie Louise giver aldrig op", som du finder herunder, kan du følge Marie Louise Kalmeyers kamp for et normalt liv.