Fire steder har meget lav smitte: Stor ros til borgerne

Odder Kommune er en af fire østjyske kommune med incidenstal under 20. 'Kun' fire personer er registreret smittet den seneste uge.

Med fire nye smittede i Odder Kommune den seneste uge er incidenstallet nu på 17,5 - og dermed under den såkaldte bekymringsgrænse.

- Der er stor ros til borgerne, som er gode og ansvarlige i alt her og er gode til at følge anbefalingerne, siger Uffe Jensen (V), borgmester i Odder Kommune.

Og det er ikke kun Odder, der har pæne corona-tal her i Østjylland. 

Også Syddjurs og Norddjurs har et incidenstal (antal af registrerede smittede opgjort pr. 100.000 indbyggere) under 20 - hvilket også gælder Samsø, hvor der den seneste uge slet ikke er registreret smitte. 

Smitten i Østjylland

I Odder mødes den såkaldte coronaberedskabsgruppe to gange om ugen for at snakke tiltag og lignende igennem.

- Borgerne har vænnet sig til ændringer, og de virker generelt tilfredse med, hvordan det hele fungerer, siger Uffe Jensen.

Uffe Jensen påpeger at det hurtigt kan gå den forkerte vej med smitte. - Vi er nødt til lige at bide tænderne sammen et par måneder endnu, indtil flere er vaccineret, siger han.
Uffe Jensen påpeger at det hurtigt kan gå den forkerte vej med smitte. - Vi er nødt til lige at bide tænderne sammen et par måneder endnu, indtil flere er vaccineret, siger han.

Bedre muligheder for test i ydretimerne

Han fremhæver samarbejdet med Region Midtjylland, som står for at teste folk. Hvilket regionen ifølge borgmesteren løser godt. 

Uffe Jensen ser dog gerne, at åbningstiderne for at blive testet i Odder Kommune udvides i takt med genåbningen - der jo også stiller krav om friske coronatests.

- Jeg er helt sikker på, at det er noget, de allerede har blik for i regionen, men jeg tror, for at imødekomme det øgede testpres, at det vil godt at udvide tidsrummet, man kan blive testet i, siger Uffe Jensen.

Venstre-borgmesteren er fint tilfreds med den store genåbningsplan, der tidligere på ugen blev offentliggjort.

- Det er en ansvarlig og fornuftig aftale, hvor det er let at skrue lidt på den begge veje. Går det godt, kan man jo også rykke genåbninger frem, siger han.

Her er smitten mest udbredt

Men det kan også hurtigt gå den anden vej. Også i en lille kommune som Odder. Her skal vi kun en god uge tilbage for at finde incidenstal over 20 - 78,8 lød det dengang på.

- Generelt har vi nok alle lært, hvor skrøbeligt det er, og hvor hurtigt det pludselig kan gå den anden vej. Vi kan jo se lige nu, at andre lande i Europa kæmper mod en tredje bølge. Jeg vil gøre alt for, at vi ikke skal ud i det. Derfor skal vi også være forsigtige, siger Uffe Jensen og tilføjer:

- Vi er nødt til lige at bide tænderne sammen et par måneder endnu, indtil flere er vaccineret.

Soundboks højttaler høj musik larm støj

Ingen sigtelser efter første aften med skærpede regler for soundbokse

Jørgen Terp Vandrefalke

play Vandrefalke yngler på østjysk grund: Nu frygter Jørgen, at de bliver stjålet

IMG_8481-1200px

play Naturhistorisk Museum erkender: - Vi burde have reageret hurtigere

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Hest Molslaboratoriet MolsLab

Nu taler politiet: Derfor rejses der sag mod Molslaboratoriet

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

Dagens mest læste