Borgmestre står sammen i brev til minister: - Vaccinér alle øboere på én gang

Hvis det står til borgmestrene i Odder, Horsens og Hedensted kommuner skal alle øboere vaccineres på øerne på samme tid.

Det er ikke rimeligt, at ældre, sårbare og udsatte borgere, som er bosat på en ø, skal transporteres til og fra øen for at blive vaccineret.

Sådan lyder det fra de tre borgmestre i Odder, Horsens og Hedensted kommuner. Derfor har de fredag sendt et brev til sundheds- og ældreministeren Magnus Heunicke (S), hvor de opfordrer til, at borgerne på øen skal vaccineres på øen.

- I min verden vil det være sund fornuft, at vaccinationen af øboere på Tunø foregår på øen, så de ikke skal rejse til og fra øen, siger Uffe Jensen (V), der er borgmester i Odder Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hvis borgere fra Tunø skal vaccineres, skal de på nuværende tidspunkt til Odder, og det er en længere tur. Først skal de fra deres bopæl til Tunøfærgen. Herefter tager det knap en time at sejle med færgen fra Tunø til Hov, hvorefter de skal køre ti minutter fra Hov til Odder.
Hvis borgere fra Tunø skal vaccineres, skal de på nuværende tidspunkt til Odder, og det er en længere tur. Først skal de fra deres bopæl til Tunøfærgen. Herefter tager det knap en time at sejle med færgen fra Tunø til Hov, hvorefter de skal køre ti minutter fra Hov til Odder. Foto: Morten Rasmussen

Denne holdning deler han med Peter Sørensen (S), der er borgmester i Horsens Kommune, hvor øen Endelave hører indunder.

- Vi har skrevet brevet ud fra et praktisk og sundhedsfagligt spor og af hensyn til borgene på øen. Vi har mange ældre borgere på øerne, som i forvejen har udfordringer med at komme til fastlandet, og på den her måde vil vi løse problemet, siger Peter Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Der er borgere på over 90 år, som har sagt nej til at få vaccinen.

Uffe Jensen (V), borgmester, Odder Kommune

Ifølge borgmesteren i Odder Kommune er der borgere på Tunø, som har sagt nej tak til at få en vaccination, fordi de frygter for rejsen fra Tunø til Odder, hvor de kan blive vaccineret.

- Der er borgere på over 90 år, som har sagt nej til at få vaccinen, og det forstår jeg godt, når de nu skal frem og tilbage. Hvis man ikke er syg i forvejen, kan man blive syg på vejen, og det dur ikke, siger Uffe Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Alle skal vaccineres på samme tid

Lige nu lyder vaccinationsplanen på, at det er personer i øget risiko, ældre borgere og frontpersonalet på sundheds- og ældreområdet, der får tilbudt en vaccination først. Herefter kommer den øvrige befolkning. 

Men hvis det står til de tre borgmestre, skal alle borgere på øerne – uanset alder – vaccineres på én og samme tid.

- Det drejer sig jo ikke om ret mange mennesker, da der ikke boer så mange på øerne. Det svarer jo til at vaccinerer på ét af de store plejehjem, siger borgmesteren i Horsens Kommune, Peter Sørensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Der bor omkring 155 borgere på Endelave, som ligger i det sydlige Kattegat.
Der bor omkring 155 borgere på Endelave, som ligger i det sydlige Kattegat. Foto: Claus Fisker - Ritzau / Scanpix

På Tunø boer der omkring 110 borgere, og over halvdelen er rundet de 60 år. Derfor ser borgmesteren også gerne, at alle på øen blive vaccineret på én og samme tid.

- Det vil kræve en bil, sundhedspersonale og en formiddag eller eftermiddag, så det er hurtigt klaret, og vi står gerne til rådighed som kommune, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Borgerne på Tunø er lykkedes med at holde smitten helt væk fra øen, og den statistik vil de og borgmesteren naturligvis gerne holde fast i.

- Hvis Tunøboerne har mulighed for at blive vaccineret på øen, så minimerer vi også risikoen for at smitten kommer til øen, og hvis alle øboere bliver vaccineret, vil vi effektivt mindske lokale smitteudbrud, siger Uffe Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: På Anholt er de første fem ældre borgere blevet tilbudt Covid-19 vaccinen. Men - de har alle sagt nej tak, også selvom de faktisk gerne vil have vaccinen. De er nemlig tvunget til at tage den lange tur fra Anholt til Randers - og tilbage igen.

Hospitalsudvalg: - Ikke hensigtsmæssigt for øboerne

De tre borgmestre har endnu ikke fået et svar fra sundheds – og ældreministeren Magnus Heunicke (S).

Hospitalsudvalget i Region Midtjylland drøfter dog netop i dag, mandag, med direktionen i regionen, hvordan regionen på sigt vil håndtere vaccinationerne.

- Vi skal spørge om mange ting, men vi vil blandt andet spørge direktionen indtil, hvordan vaccinationerne skal foregå for øboere, men vi går ikke ind i, hvordan man skal håndtere det på de enkelte øer. Det bliver mere generelt, siger Henrik Gottlieb (S), der er formand hospitalsudvalget i Region Midtjylland, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Vi har kun interesse i at få det gjort bedst muligt til gavn for borgerne, for det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, at ældre borgere skal flytte sig for at få en vaccine, siger han.

Hospitalsudvalgets møde med direktionen i Region Midtjylland foregår fra klokken 13:30 til klokken 19 i aften.


Thomas Bloch Ravn - Museumsdirektør i Den Gamle By

play25 år som museumsdirektør: - Den Gamle By er de umulige projekters museum

Videokonsultation

Videokonsultation med lægen har gjort sit indtog under corona

fartkontrol

Fra i dag: Færdselsindsats mod alle

Per Zeidler

Ekspolitiker tiltalt i ny sag om rufferi: Tjener stadig på gangbangs

Dresslab

play SoMe-shopping vinder frem: - Det allerbedste er, at jeg har en kommunikation med mine faste kunder

e-boks

playSF vil forbyde beskeder fra det offentlige i ferier og weekend