TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
21. jul 2022, kl. 11:42
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Børnefamilierne flygter: Nu skal der diskuteres flere penge til ø-færge

Nu skal politikerne have færgen op at vende igen, for Tunøs udvikling går den forkerte vej. Men er det for sent at gøre noget?

Færgen kan ikke have biler med, da Tunø er en bilfri ø.
Færgen kan ikke have biler med, da Tunø er en bilfri ø. Foto: VisitOdder
  • ANPO
    Anne Povlsen
    Lokalreporter i Odder Kommune

Flere flytter fra Tunø end til Tunø, og en af årsagerne til det er manglende færgeforbindelser.

Derfor har forvaltningen i Odder anbefalet kommunalbestyrelsen at kigge nærmere på færgedriften til Tunø i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger for 2023.

quote
Det gør ondt at se, hvor Tunø er i dag.
Michala Theilgaard Olesen, opvokset på øen, kommende fraflytter.

Det fortæller Jette Lorenzen, der er direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i kommunen.

- Vi har været i dialog med ø-udvalget og beboere, der ikke kan få livet til at hænge sammen på Tunø.

- Vi er nødt til at gøre et eller andet, og færgen er en væsentlig faktor, siger hun.

Tunøfærgen

Færgen har normalvis fire afgange om dagen. To fra Hou Havn og to fra Tunø Havn – en til formiddag og en eftermiddag.

Børnefamilierne flygter

TV2 ØSTJYLLAND har i den seneste tid kunnet fortælle om den ene børnefamilie efter den anden, der har valgt at smide håndklædet i ringen og flytte fra øen, fordi hverdagen ikke har kunnet gå op.

En af dem, der har truffet det svære valg, er Michala Theilgaard Olesen. Hun er vokset op på øen, men nu flytter hun fra den for sit barns skyld.

- Kommunen er for sent ude. Det her er resultatet af, at de har hængt i bremsen, siger hun.

010722 tunøbørn digi
Læs også:
Nu er der snart kun et barn tilbage på Tunø

Derfor tror hun ikke på, at politikerne får gjort noget ved færgen, for det er ikke første gang, at hun hører forslaget om bedre færgedrift.

- Hvis du sammenligner os med de andre danske småøer, så har du ikke en værre færgefart.

Og det gør ondt på hende at se, hvordan øen har udviklet sig. På ganske få år er Tunø gået fra at have 111 indbyggere til 89, og hun tør ikke gætte på, hvad det ender med, hvis det forsætter som nu.

- Det gør ondt at se, hvor Tunø er i dag.

Michala Theilgaard Olesen er øens graver og kirketjener, men ikke meget længere, da hun flytter fra øen til oktober.
Michala Theilgaard Olesen er øens graver og kirketjener, men ikke meget længere, da hun flytter fra øen til oktober.

Nøglen er færgen 

En politiker, der gerne vil Tunø og færgen, er Finn Thranum (V). Han sidder i kommunalbestyrelsen og er medlem af ø-udvalget, og han er klar til at tage diskussionen op angående fartplanen.

- Der er ingen tvivl om, at hvis man vil bosætning, turisme og erhverv, så vil nøglen altid være færgen.

Læs også:
Familie føler sig tvunget til at flytte fra lille ø - nu er der ét barn tilbage i daginstitutionen

Derfor byder han forvaltningens anbefaling varm velkommen til budgetforhandlingerne og fortæller, at man lige nu kigger på tre løsningsmodeller.  

Enten at øge antallet af afgange med den nuværende færge, eller også kan kommunen leje en motorbåd, der skal sejles af færgens personale. En tredje mulighed vil være at leje både motorbåd og personale.

Hvor skal pengene komme fra?

Det kræver dog, at der kan findes nogle penge til de ekstra ruter.

- Man kan da godt forestille sig, at vi vil være fortaler for det. Det er bare ikke det samme, som at man i en budgetforhandling kan få den hele vejen hjem.

- Lysten er der, spørgsmålet er økonomien.

kirsten sydendal
Læs også:
Efter Tunø-debat: - Odder Kommune bør gribe interessen

Han har ikke lyst til at pege direkte på et område, hvor han mener, at man skal tage penge fra i budgetforhandlingerne til at kunne imødekomme færgedriften. 

Er det ikke lidt for sent først at handle på det nu, hvor flere familier enten er flyttet eller har valgt at flytte fra øen?

- Sådan er livet. Dagen i dag er første dag i resten af livet. Vi har gjort rigtig mange gode ting for Tunø, siger han. 

facebook twitter mail

Mest sete

  • falske profiler samsø

    Svindlermysterie på lille ø fortsætter

  • Kirsten andersen

    Kirstens tatovering vækker debat: Overlæge mener, raske kan risikere at dø

  • Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • Slagter Kruse

    133 år gammel slagter lukker: Var prins Henriks favorit

  • Dronningborghallen lukket

    Derfor blev sportshal lukket øjeblikkeligt

  • Kloge børn

    Ny skole for superkloge børn

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • retten i Aarhus

    Brutal vold mod kone: 38-årig udvist for voldtægt, psykisk og fysisk vold

  • AUH

    Regionen skal stå skoleret efter kræftskandale

  • håndjern

    Landets største sexshop taber pusten

  • pædagog

    Pænt nej tak: Kommunalt ansatte får ikke lov at beholde bededag

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • Kirsten andersen

    Kirstens tatovering vækker debat: Overlæge mener, raske kan risikere at dø

  • Støvsuger

    Slut med støvsugning: Kommunens løsning forarger

  • Anne Black

    Gigant skal betale millionerstatning til keramiker

  • Skægkærskole

    Investerer massivt: Alle bygninger skal være fri for gas

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok