Billige billetter får folk til at valfarte til Tunø

I august blev prisen for at komme med færge til Tunø halveret. Siden er folk strømmet til øen

Det har haft en mærkbar og positiv effekt, at prisen for at komme med færge til Tunø blev halveret i begyndelsen af august i år.

Siden 8. august har 2.540 flere end normalt købt en færgebillet, og det er en stigning på 37 procent. Det oplyser Odder Kommune.

På Tunø er der glæde over de flere besøg, der gavner øens udvikling, giver flere overnatninger på teltpladsen og gør, at sommerhusejerne tager til Tunø oftere.

- Vi har tydeligt kunne mærke, at de lavere færgetakster har givet flere gæster på Tunø, og det har haft en mærkbar effekt på de forretningsdrivende, at vi på den måde forlænger sæsonen. Vi kunne godt ønske os flere færgeafgange, så der kommer endnu flere turister, siger Jan Heitmann, der er formand for Tunø Beboerforening, i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

 

Uffe Jensen (V), borgmester i Odder, glæder sig over udviklingen:

- Tunø er en dejlig ø, og jeg er glad for, at flere får fornøjelsen af at besøge øen. Det er også med til at skabe flere aktiviteter på Tunø, siger han. 

Prisen for at komme med færgen fra Hou til Tunø blev sat ned fra 95 kroner til 48 kroner den 8. august 2016 efter en lovændring, der medførte et tilskud til at sænke priserne.

Det er stadig muligt at få en billig tur til Tunø, men fra den 30. november bliver priserne sat op igen.

I 2017 bliver færgepriserne allerede sænket fra den 16. marts og til den 30. november, dog ikke i de to måneder i højsæsonen.

Soundboks højttaler høj musik larm støj

Ingen sigtelser efter første aften med skærpede regler for soundbokse

Jørgen Terp Vandrefalke

play Vandrefalke yngler på østjysk grund: Nu frygter Jørgen, at de bliver stjålet

IMG_8481-1200px

play Naturhistorisk Museum erkender: - Vi burde have reageret hurtigere

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Hest Molslaboratoriet MolsLab

Nu taler politiet: Derfor rejses der sag mod Molslaboratoriet

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

Dagens mest læste