BILLEDER: Se den nye færge
Onsdag ankommer MF Samsø til Sælvig
Efter lang tids venten er den nye Samsø-færge - MF Samsø - endelig klar.
Tirsdag var Carsten Kruse, direktør for Samsø Rederi, i København for at få færgen indregistreret ved Skibsregisteret, og det betyder, at MF Samsø snart forlader det polske værft og sætter kurs mod Samsø.
Se: Nu får Samsø sin nye færge
I morgen, onsdag, ankommer den til Sælvig på Samsø omkring klokken 18.30, og på lørdag er der arrangeret åbent skib ved havnen i Sælvig, hvor interesserede kan komme ind og se den nye færge.
Den nye færge har plads til 160 personbiler og 600 passagerer. Færgen sejler på det, der kaldes LNG - flydende naturgas - og den er den første gas-færge, der sejler indenrigs i Danmark.
MF Samsø begynder at sejle med passagerer fra den 24. februar.
I billedserien øverst i artiklen kan du se flere billeder af den nye færge. Billederne er taget af Samsø Rederi.