Bank-eksplosion fik Mias seng til at ryste

Mia Karlsen og hendes datter blev evakueret natten til tirsdag på grund af frygt for, at bygningen, hvor de bor, ville styrte sammen efter eksplosion

- Jeg fornemmede, at sengen rystede.

Ordene kommer fra Mia Karlsen dagen derpå. Natten til tirsdag blev hun vækket af et kæmpe brag. 

En pengeautomat i den bygning i Odder, hvor hun bor med sin 15-årige datter, blev sprængt i luften.

Klokken var lidt i to, da Mia Karlsen vågnede med et sæt.

- Jeg tænkte, at det var nytårsløjer - det har vi før hørt ved juletid, så jeg lagde mig til at sove igen, forklarer hun.

Det var ikke længe, Mia Karlsen fik lov at sove:

- Klokken tre blev jeg vækket af min datter, som sagde: Mor, der står en mand og siger, vi skal ud. 

Eksplosionen havde været så kraftig, at der var risiko for, at bygningen ville styrte sammen. Derfor blev flere beboere evakueret.

- Der var fyldt med glasskår og alt muligt bygningsaffald som om, man var med i en eller anden film, siger Mia Karlsen om synet, der mødte hende nede på gaden foran Jyske Bank.

VIDEO: Se Local Eyes' video fra gerningsstedet i Odder.

 Hun er glad for, at der trods alt kun skete materiel skade. Hendes datters værelse ligger lige ovenpå banken.

- Det kunne ligeså godt være gået en etage op og ramt os, siger hun om eksplosionen.

Tre mænd er blevet anholdt i sagen. De to blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger, mens den tredje mand fremstilles i grundlovsforhør onsdag

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.

 

 

 

Preben Bosse samler på livgardereffekter

play VIDEO: Prebens garage har et royalt præg: - Jeg har fået det ind med modermælken

Kattegatbro illustration

Lokal politiker: Konsekvenserne af en Kattegatbro skal undersøges nærmere

COVID-19 LIVE:
Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause

liveblog SSI: Nye britiske tal for coronavariant bekymrer

Bøgen er sprunget ud, men varmen lader vente på sig.

Foråret lader venter på sig: Det kølige vejr fortsætter

Jacob Thage Museum Jorn

Museer presset af coronapas: Publikum udebliver

BTK Viby

Højgravid vinder DM i bordtennis

Dagens mest læste