Naturperle skal forbedres med hjælp fra 20 millioner kroner

Naturen ved Læsten Bakker og Skals Ådal er under pres. Så den skal plejes, og folk skal have øjnene op for naturperlen, der ligger mellem Randers og Viborg. Det skal et nyt projekt mellem Randers Kommune og Den Danske Naturfond nu sætte fokus på med hjælp fra 20 millioner kroner. Projektet er på ca. 300 hektar, men i første omgang har Den Danske Naturfond opkøbt et område på 60 hektar. Målet fremover er at opkøbe yderligere arealer og indgå frivillige aftaler med private lodsejere og landmænd.

Nyhedsudsendelse: Torsdag 14. mar. 2019 - kl. 22.00