Nye krav om mundbind rammer Syddjurs
Fra den 16. november træder et nyt krav om brug af mundbind til forældre og andre besøgende på skoler og daginstitutioner i Syddjurs Kommune i kraft.
Når forældre i fremtiden skal hente og bringe deres børn til og fra skolen eller daginstitutionen i Syddjurs Kommune, skal de anvende mundbind.
Det har den kommunale krisestab i Syddjurs Kommune netop besluttet.
Læs også
Kravet gælder fra mandag den 16. november 2020.
- Det, vi ser i Syddjurs lige nu, er en stigning i antal smittede, og det er derfor, vi indfører det midlertidige krav, siger chef for børn og læring i Syddjurs Kommune, Per Larsen, Til TV2 Østjylland.
Kravet om mundbind kommer også til at gælde, hvis man ankommer til skolen eller institutionen for at deltage i en samtale. Mundbindet må igen fjernes, når man sidder ned.
Læs også
- Kravet skal være med til at bryde de smittekæder, vi ser rundt omkring i kommunen. Kravet skal være med til at beskytte børnene og de ansatte, siger han.
Indtil videre er der ikke sat en udløbsdato på det nye krav, men den kommunale krisestab vil løbende vurdere situationen med henblik på igen at fjerne kravet.