Northside: Første festivaldag forløb uden problemer
En enkelt gratist forsøgte at snyde sig ind på Northside
8. jun 2018, kl. 08:31
Mere end 30 dage gammel
Første dag på Northside blev en varm omgang.
Ifølge Østjyllands Politi var det også en rolig dag og aften set med politibriller.
- Den foreløbige melding er, at det gik helt stille og roligt, siger Jeanette Løw Rasmussen, der er kommunikationskoordinator hos Østjyllands Politi.
Gratist forsøgte at slippe ind
Den eneste melding er om en gratist, der forsøgte at komme ind på festivalpladsen uden at betale entré.
- Men vedkommende blev stoppet, siger Jeanette Løw Rasmussen.
Østjyllands Politi er dog opmærksomme på festivalen, der tiltrækker mange mennesker.
- Vi er tilstede i det omfang, vi finder nødvendigt, siger Jeanette Løw Rasmussen.