Vild køretur endte i villahave
Personbil blev efterladt af chaufføren
Østjyllands Politi efterlyser vidner, efter at en personbil pløjede sig igennem en villahave på Djursland og derefter blev efterladt af chaufføren.
Ifølge politiet fandt episoden sted torsdag aften, hvor personbilen kort efter kl. 20.30 kørte igennem en have på Ndr. Fælledvej i Auning.
I stedet for at kontakte beboeren i huset valgte bilisten at forlade stedet uden at give sig til kende. Bilen lod han dog stå.
Efterlyser bilist, der påkørte pige
I politiets døgnrapport er der ingen oplysninger om, hvorvidt bilen eventuelt er meldt stjålet - og om det senere er lykkedes at finde frem til den mand, der sag bag rattet, mens bilen forcerede hæk, græsplæne og blomsterbede.
Eventuelle vidner kan kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.