VIDEO: Kronprinsesse Mary slipper rokker fri i Kattegat

Seks sømrokker er sendt af sted på en rejse i forskningens navn.

Det er næsten som et eventyr. Kronprinsessen og de 50 sømrokker.

Eller måske sømrokkerne og kronprinsessen, for det er sømrokkerne, der er taget ud på en livslang rejse - væk fra det trygge anlæg i Kattegatcentret og ud i det store hav.

En rejse i grundforskningens navn. Målet er viden om deres artsfæller på bunden af havet. En 425 millioner gammel art, som måske er ved at forsvinde fra det danske farvand. Måske fordi man mangler viden.

Sømrokkerne tager sig en sidste svømmetur backstage hos Kattegatcentret, inden de bliver sluppet ud i Kattegat.
Sømrokkerne tager sig en sidste svømmetur backstage hos Kattegatcentret, inden de bliver sluppet ud i Kattegat.

Man mangler viden om, hvor mange der er, hvor de svømmer hen, og hvordan miljøpåvirkninger ændrer deres livsvilkår.

- Det er kæmpestort. Det er noget, vi har arbejdet på i flere år, siger Mathilde Sort, havbiolog ved WWF Verdensnaturfonden.

Hun har stået for at tage DNA-prøver af de sømrokker, som bliver sat ud for at sikre sig, at det er de rigtige rokker, som bliver sluppet fri i Kattegat.

Mathilde Sort er havbiolog hos WWF Verdensnaturfonden. Hun har blandt andet været ansvarlig for at tage DNA-prøver af de sømrokker, som bliver sat ud i Kattegat.
Mathilde Sort er havbiolog hos WWF Verdensnaturfonden. Hun har blandt andet været ansvarlig for at tage DNA-prøver af de sømrokker, som bliver sat ud i Kattegat.

I alt er der 14 arter af rokker i de danske farvande – og de ligner hinanden ret meget. For selv for en trænet havbiolog kan det være svært at kende forskel.

Flere af arterne er decideret truet af udryddelse, og sømrokken er i kategorien ’nær truet’ ifølge World Conservation Union (IUCN).

- Det er derfor, vi sætter ind nu, for så kan vi måske nå at vende kurven, før den kommer over i de rigtige kritiske røde kategorier, siger Matilde Sort.

Håber at få viden om deres rejse

Kronprinsesse Mary har netop sat de første to sømrokker ud i Kattegat. Herudover satte to andre personer også to sømrokker ud hver. De er alle mærket – ligesom man ringmærker fugle.

Håbet er, at fiskere vil indberette, hvis de fanger én. De skal fortælle om tid og sted og gerne beskrive størrelse og vægt.

Kronprinsesse Mary ankom til Kattegatcentret i Grenaa onsdag eftermiddag.
Kronprinsesse Mary ankom til Kattegatcentret i Grenaa onsdag eftermiddag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

På den måde bliver der dannet ny viden om, hvor sømrokkerne svømmer – og hvor de eventuelt lægger deres æg.

- Hvis vi ved, hvor de får afkom, og hvornår på året det sker, så kan det hjælpe os til at forvalte bestanden bedre. Vi kan eksempelvis undgå, at fiskere trawler et sted, hvor de skovler alle de nyudklækkede sømrokker op, siger marinebiolog Mathilde Sort fra WWF Verdensnaturfonden.  

quote De her 50 rokker skal fungere som ambassadører.

Mathilde Sort, marinebiolog, WWF Verdensnaturfonden

Kattegat er et stort hav – hvad forskel gør det egentlig i det store billede at sætte 50 sømrokker ud?

Det er væsentligt at understrege, at vi ikke laver egentlig bestandsophjælpning, som man fx gør med laks, hvor man sætter titusindvis ud hvert år. De her 50 rokker skal fungere som ambassadører for rokker i Danmark – og sætte fokus på at de her arter bor i danske farvande, og at nogle af dem er truede.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Folkene bag sømrokkeprojektet

De enkelte sømrokker er hårdføre. 96 procent af dem overlever at blive sat ud igen, hvis de bliver utilsigtet fanget som bifangst hos en fiskekutter, der er ude for at fange torsk eller en anden fisk.

Men bestanden er skrøbelig. Det tager mellem fem og seks år for dem at blive kønsmodne. Derfor går der også en række år, før sømrokkerne fra Kattegatcentret eventuelt får unger født i naturen.

Stor erfaring med sømrokker

Hos Kattegatcentret har kurator og havbiolog Rune Kristiansen stået for at opdrætte sømrokkerne.

Rune Kristiansen er kurator og havbiolog ved Kattegatcentret.
Rune Kristiansen er kurator og havbiolog ved Kattegatcentret.

Det er ikke nyt for ham. Centret har stor erfaring med at opdrætte sømrokker til Kattegatcentret og internationale avlsprogrammer, men det er helt nyt for ham og Kattegatcentret, at sømrokkerne skal sættes ud i havet.

- Det er et langt større setup. Og det tjener også et højere formål. For alt den viden, som vi kan formidle her hos os, handler i sidste ende om, hvordan arterne har det ude i havet, siger Rune Kristiansen.

Følges intenst

Sømrokken er ikke giftig, og det er meget få af rokkearterne, som har giftpile. Rokker er nok ellers kendt for at være store, eksotiske og farlige.

Rokker kan også blive større end de sømrokker, der sættes fri i Kattegat. Den største art, mantarokken, kan vokse sig til et vingefang på syv meter.

Sømrokken kan blive op til 1,2 meter. Sømrokken er heller ikke giftig. Den har fået sit navn, fordi den har små torne ned langs ryggen.
Sømrokken kan blive op til 1,2 meter. Sømrokken er heller ikke giftig. Den har fået sit navn, fordi den har små torne ned langs ryggen.

Ved at lade kronprinsesse Mary slippe de første sømrokker ud i Kattegat er håbet, at interessen for rokkerne i Danmark kan blive vakt.

- Vi er med til at gøre danskerne bevidste om, at vi har rokker i de danske have, som er sårbare, og nogle af arterne er decideret truet, siger Rune Kristiansen fra Kattegatcentret. 

Sømrokken

Derfor er der nu også en udstilling på Kattegatcentret om sømrokker og hele forskningsprojektet.

Om forskningsprojektet ender med at blive et eventyr med en lykkelig slutning, det vil tiden vise.

Men sikkert er det, at sømrokkernes rejse i Kattegat bliver fulgt intenst.

Der er ikke kommerciel fangst af rokkere i Danmark, men det sker, at fiskerne utilsigtet får en rokke i nettet. Hvis det bliver en af de mærkede sømrokker, som nu bliver sluppet fri, så får de et mindre beløb for at indberette det. 
Der er ikke kommerciel fangst af rokkere i Danmark, men det sker, at fiskerne utilsigtet får en rokke i nettet. Hvis det bliver en af de mærkede sømrokker, som nu bliver sluppet fri, så får de et mindre beløb for at indberette det. 
Preben Bosse samler på livgardereffekter

play VIDEO: Prebens garage har et royalt præg: - Jeg har fået det ind med modermælken

Kattegatbro illustration

Lokal politiker: Konsekvenserne af en Kattegatbro skal undersøges nærmere

Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause

liveblog COVID-19 LIVE: SSI: Nye britiske tal for coronavariant bekymrer

Bøgen er sprunget ud, men varmen lader vente på sig.

Foråret lader venter på sig: Det kølige vejr fortsætter

Jacob Thage Museum Jorn

Museer presset af coronapas: Publikum udebliver

BTK Viby

Højgravid vinder DM i bordtennis

Dagens mest læste