Varm velkomst til rejsekort
Borgerne på Djursland byder rejsekortet velkomment
Det nye rejsekort er for alvor ved at blive rullet ud over Østjylland.
Fra i dag er det muligt at benytte det nye elektroniske klippekort i alle busser på Djursland.
Her tager passagererne godt imod den nye teknologi:
- Jeg tror, det bliver nemmere for mig i hvert fald, for lige nu skal jeg hente mit klippekort nede i Kvickley, så det er da nemmere for mig selv at kunne gøre det hjemmefra, siger en af buspassagerne, Karina Pedersen fra Grenaa, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se også: Brug rejsekortet i Grenaa
Indtil videre kan man her i Østjylland benytte rejsekortet i Horsens, Silkeborg, Randers og nu altså på Djursland.
- Jeg tror, det er en rigtig god idé, man skal selvfølgelig bare huske at tjekke ud, når man går ud af toget, siger en anden passager fra Grenaa, Svend Busse, med et smil på læben.
Fra d. 25. februar kan rejsekortet bruges i Odder og Hornslet, og fra d. 22. april vil man også kunne bruge rejsekortet i Aarhus.
Hør, hvad passagererne mener om det nye rejsekort i videoen øverst på siden.