Unge anholdt efter indbrud
17-årige blev skræmt væk af alarm
25. apr 2014, kl. 16:23
Mere end 30 dage gammel
Torsdag eftermiddag forsøgte to unge drenge på 17 år at begå indbrud i en lejlighed i Grenaa.
Men da alarmen gik i gang, valgte de at tage benene på nakken og stikke af.
Men de kom ikke så langt.
De to unge havde ifølge politiet forsøgt at bryde ind i en lejlighed, hvor beboeren var hjemme, og det gik ikke så godt.
- Da en alarm gik i gang, undløb begge gerningsmænd, men de blev kort tid efter anholdt af en patrulje, der var hurtigt fremme på gerningsstedet, oplyser Østjyllands Politi.
Begge de unge drenge blev efter endt afhøring løsladt.