Tilbageblik: Valget i Norddjurs Kommune i 2013
Ved kommunalvalget i 2013 fastholdt Socialdemokraterne sit stemmetal, og Jan Petersen skaffede sig et bredt flertal
Det var blandt andre med hjælp fra så forskellige partier som Enhedslisten og Liberal Alliance, at den nuværende borgmester i Norddjurs, Jan Petersen (A), i 2013 holdt fast i sit flertal.
Inden da havde gået en valgkamp, hvor bølgerne til tider gik meget højt.
Der var bred uenighed om mange ting blandt kandidaterne. Udviklingen i Bønnerup, skolestruktur og en vindmøllepark i Hevring Ådal var nogle af stridspunkterne.
Midtvejsvalg: DF står til fremgang i Norddjurs Kommune
Især Venstre med Hans Husum i spidsen fik kritik for partiets skiftende holdninger til skolelukninger i kommunen, mens også de forskellige holdninger til vindmølleparkerne skabte røre i studiet under den store valgdebat.
Borgerlisten blev valgets taber
Her var der også clinch mellem de tre store borgmesterkandidater - Jan Petersen (A), Hans Husum (V) og Torben Jensen fra Borgerlisten. Førstnævnte blev valgets vinder, mens sidstnævnte blev den helt store taber.
- Vi er blevet halveret, så det kan næsten ikke være dårligere, lød meldingen fra Torben Jensen efter valget.
TV2OJ gennemfører midtvejsvalg i din kommune: Se med fra den 9/11
Anderledes glæde var der at spore hos Enhedslisten, som hentede to mandater. Ulf Kudsk Harbo fra partiet kunne derfor storsmilende kommentere på valget til TV2 | Østjyllands udsendte reporter.
Se hele tilbageblikket fra valget i Norddjurs øverst på siden