Supermarked tager nyt våben i brug i kampen mod smittespredning på indkøbsturen

Maskinen dræber virus og bakterier, der kan sidde på indkøbskurven, så kunderne kan købe ind lidt mere sikkert.

Som de første i Østjylland har SuperBrugsen i Auning taget et helt nyt våben i brug i kampen mod smittespredning på indkøbsturen.

- Man tager kurven, sætter den ind i maskinen, så bliver den gennemlyst, og imens man venter, kan man lige tage sprit på, og så er den klar heromme til at gå ind og handle med, forklarer Anders Rasmussen, der er uddeler i SuperBrugsen i Auning, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Kurvrenseren kan findes i syv butikker landet over, men er den første af sin slags i Østjylland.
Kurvrenseren kan findes i syv butikker landet over, men er den første af sin slags i Østjylland.

Det ligner lidt en mini-bilvask for indkøbskurve, men der er hverken vand eller sæbe i den nye anordning, som står ved indgangen til butikken. Kurverenseren opererer i stedet med UVC-belysning, der nedbryder de bakterier og virus, der sidder på indkøbskurven. 

Og på sine fem første dage i butikken, har den haft stor succes. Det fortæller brugsuddeleren. 

- Der har været rigtig gode reaktioner på den. Jeg tænker, at 90 % af de kunder, der bruger kurvene, bruger den, siger Anders Rasmussen. 

Det gjorde de kunder, som vi i dag talt med i butikken, i hvert fald. 

- Det synes jeg bare er fint, så er man fri for at spritte håndtag og sådan noget, siger Lissi Skov, fra Grenaa til TV2 ØSTJYLLAND. 

- Det er jo det allerværste, der hvor alle mennesker rør, så jeg synes da, det giver en tryghed, siger Tove Bonderup fra Auning til TV2 ØSTJYLLAND. 

Brugsuddeleren, Anders Rasmussen,  mener, at den nye anordning er kommet godt fra start.
Brugsuddeleren, Anders Rasmussen, mener, at den nye anordning er kommet godt fra start.

Ideen tog fart i oktober sidste år 

Maskinen, der hedder Zanizer, er opfundet af den nystartede virksomhed, Dudex, som holder til i Vejle.

Ideen fik direktør i firmaet, Thomas Schmidt-Nielsen, sammen med nogle gode kammerater over en flaske rødvin for et års tid siden, og efter den havde ligget og ulmet i et halvt års tid, tog det fart i oktober sidste år.

- I efteråret blev vi enige med os selv om, at der var noget i den her ide. Så fik vi fik allieret os med nogle eksperter i UVC-lys og kastede os ud i det, fortæller Thomas Schmidt-Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Thomas Schmidt-Nielsen, direktør, Dudex
Thomas Schmidt-Nielsen, direktør, Dudex

De samlede en kluntet prototype i Thomas Schmidt-Nielsens garage og efter et halvt års intenst arbejde stod den første rigtige maskine færdig i februar. I dag står der en Zanizer-maskine i syv forskellige byer landet over.

- Vi kan bestemt mærke, at det er noget folk gider. Vi får rigtig meget positiv respons og mange siger, at de har manglet den i mange år, fortæller Thomas Schmidt-Nielsen.

Hygiejne spiller mere og mere ind 

Firmaet arbejder allerede på en tilsvarende maskine, der kan desinficere indkøbsvogne og mobiltelefoner forud på indkøbsturen.

De mener, at der også efter corona vil blive stillet høje krav til hygiejneniveauet:

- Vi ser helt sikkert, at der er en fremtid i produktet på grund af den høje hygiejnestandard, som folk har fået under corona. De vaner vi har fået, vil følge med fremover, og der kan vores produkt desinficerer for mange former for virus og bakterier, såsom salmonella, influenza og E. coli.

Maskinen, der hedder Zanizer, står ved indgangen til butikken i Auning.
Maskinen, der hedder Zanizer, står ved indgangen til butikken i Auning.

Og det tror de også på i Auning. 

- Det betyder mere og mere i den tid, vi er i nu. Hygiejne spiller meget mere ind, end det har gjort førhen, lyder det fra brugsuddeleren. 

For den trofaste ledsager på indkøbsturen skal være ren. 

- Vi er nok alle sammen blevet meget mere opmærksomme på det efter corona. Det må jeg sige, og jeg tror, noget af det her er kommet for at blive, siger Tove Bonderup, der onsdag var i butikken for at handle. 

Som de første i Østjylland har SuperBrugsen i Auning taget et helt nyt våben i brug i kampen mod smittespredning på indkøbsturen. Maskinen her dræber de virus og bakterier, der kan sidde på kurven - så kunderne kan handle lidt mere sikkert ind.
Morten Østergaard

play Morten Østergaards nye arbejdsgiver: - Jeg har ikke talt med ham om krænkelser

custom1

play Kommune til kamp mod cigaretskod: Unge laver askebægre med pointsystem

Soundboks højttaler høj musik larm støj

Ingen sigtelser efter første aften med skærpede regler for soundbokse

IMG_8481-1200px

play Naturhistorisk Museum erkender: - Vi burde have reageret hurtigere

krukken_randers.jpg

play Skaberen af Randers’ ikoniske kobberkrukke er død

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Dagens mest læste