Sulten tyv på spil i Grenaa
Stjal byttepenge og chokolade
17. aug 2014, kl. 14:43
Mere end 30 dage gammel
Det lykkedes for en ukendt gerningsmand at stjæle både penge og chokolade, da han i denne weekend brød ind i et forretning på Kannikegade i Grenaa.
Ifølge Østjyllands Politi kom indbrudstyven tidligt lørdag morgen ind i butikken ved at knuse en rude i indgangsdøren. Derefter stjal han byttepenge fra kasseapparatet.
Inden han forsvandt fra stedet, lykkedes det formentlig også for gerningsmanden at stjæle en del af de chokoladedelikatesser, der lå fremme i butikken.
Det præcise udbytte er dog endnu ikke opgjort.