Succes med containerbolig i Grenaa
Studerende i containerboliger er et hit i Grenaa
Henrik Fibiger studerer på Viden Djurs i Grenaa, og han er en af dem, der er flyttet ind i en mobil container, som hans uddannelsessted Viden Djurs har opført.
- Det er ligesom at være i en lejlighed. Jeg mærker ikke, at det er en container, siger Henrik Fibiger.
Viden Djurs har opført 12 specialdesignede containerboliger til studerende. Huslejen er 2.000 kroner, og Henrik Fibiger deler 25 kvadratmeter med en studiekammerat.
Læs også
- Kvalitetsmæssigt opfylder den fuldstændig samme krav som alle mulig andre boliger, siger Ole Svit, der er direktør for Viden Djurs i Grenaa, der har opstillet boligerne.
Boligerne er lejet, og de kan afleveres tilbage, eller der kan bestilles flere. Og Ole Svit mener, at det er en oplagt løsning for steder, hvor boligmanglen er mere udtalt. Eksempelvis i Aarhus.
Læs også
- Det er helt oplagt i Aarhus nede på havnen. Få da placeret 200 containere der, så er der løst et kæmpe problem, siger han.
Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.