Stort Auning-firma konkurs
Trykkeri med 100 ansatte er gået konkurs
27. jan 2012, kl. 13:11
Mere end 30 dage gammel
Torsdag den 26. januar var en sort dag for Datagraf i Auning.
Virksomheden, der længe har haft økonomiske problemer, er gået konkurs.
Trykkeriet på det centrale Djursland angiver vanskelige forhold i trykkeribrancen som årsag til gårsdagens konkurs.
Trods konkursen håber virksomheden, at den kan fortsætte.
- Der arbejdes på en løsning for fortsat drift, og den forventes at kunne falde på plads meget snart, skriver Datagraf på sin hjemmeside.
Datagraf var i slutningen af 2011 igennem en sparerunde. Her blev syv medarbejdere fra hovedsædet i Auning fyret.
Virksomheden har flere end 100 medarbejdere. Den har afdelinger i København, Norge og Sverige.