Stor tysk militærøvelse i Grenaa er blevet aflyst
Det tyske militær indtager alligevel ikke farvandet ud for Grenaa
7. sep 2015, kl. 17:36
Mere end 30 dage gammel
Der kommer alligevel ikke til at lyde bulder og brag i Grenaa denne uge.
Det tyske militær, der skulle have afholdt øvelse i området i dagene fra 6. til 11. september i samarbejde med Fornæs Aps, har valgt at aflyse øvelsen.
Tysk militær øver eksplosioner i Grenaa
Det oplyser både Østjyllands Politi og Norddjurs Kommune.
Det havde ellers været meningen, at det tyske militær skulle afprøve detonationer ombord på de skibsvrag, som Fornæs Aps råder over.
Det havde fået politiet til at advare med højtlydende brag, men det skal man ikke længere bekymre sig om.