Starten på et udenlandsk erhvervseventyr
Virksomheder i Norddjurs Kommune vil bruge erfaringerne fra Anholt Vindmøllepark i et stort havvindmølleprojekt i England
Et lokalt netværk af virksomheder i Norddjurs Kommune er på vej til England for at være med til at bygge en af verdens største vindmølleparker, og det er erfaringerne fra vindmølleparken i Anholt, der skal bruges i det engelske.
Aalsrode Tømrerfirma er en del af erhvervsnetværket Djurs Windpower, hvor 31 virksomheder sammen byder ind på vindmølleprojekter, og projektet i England vil betyde 10-14 arbejdspladser for tømrerfirmaet, der ligger tæt på Grenaa.
APRO Wind A/S i Grenaa er en del af All NRG Group og beliggende i Grenaa, og de har valgt at etablere en afdeling i England.
- England er spændende for et firma som vores, fordi England er cirka halvdelen af markedet for offshore vindmøller, som er en meget stor del af vores forretning, siger Ken Sørensen, adm. direktør for All NRG GROUP.
Det engelske eventyr vil på sigt betyder flere ansatte i England end i Danmark, men det er ikke på grund af udflytning af arbejdspladser, forsikrer Ken Sørensen.
Hos Aalsrode Tømrerfirma håber direktør Bo Allermann, at projektet i England blot er begyndelsen.
- Vi står som danskere rigtig godt ude i den store verden, og derfor er etableringen i England egentlig bare starten på et erhvervseventyr, fortæller Bo Allermann.
Se hele indslaget ved at klikke på ovenstående video.