Spørgelystne Margit datede ni politikere

70-årige Margit Møller havde forberedt sig godt, inden hun i dag skulle mødes med de lokale politikere til speed-dating.

Margit Møller var på jagt. På jagt efter svar fra de lokale politikere.

Bevæbnet med en alenlang liste af spørgsmål om alt fra vejføring til den lokale hal, over sammenlægning af skoledistrikter til pingviner i Kattegatcentret.

Margit Møller havde på forhånd skrevet alle spørgsmål og temaer ned, så hun kunne stille de rigtige spørgsmål til den rigtige person.
Margit Møller havde på forhånd skrevet alle spørgsmål og temaer ned, så hun kunne stille de rigtige spørgsmål til den rigtige person.

Ofrene for de mange spørgsmål var ni byrådspolitikere fra Norddjurs, der i dag stillede op til speed-dating i Auning.

- Når politikerne tager sig tid til at komme sådan en søndag formiddag, så skylder man dem da også at komme og stille dem nogle ordentlige spørgsmål, siger Margit Møller til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Det er ikke som på Facebook, hvor man bare får at vide, at man er et dumt svin. Her får man en snak om det.

Jan Petersen (S), borgmester, Norddjurs

Så det gjorde hun. Hun havde forberedt specifikke spørgsmål til hver enkelt politiker ud fra, hvilke udvalg de sidder med i. Og så blev politikerne ellers konfronteret:

Jeg kan jo ikke forstå, hvad der er gået galt med den der førtidspension. Vi er kommet ud i alle de besparelser. Det er jo dybt ulykkeligt. Hvad er det, der er gået galt, Lars?

Spørgsmålet her var rettet mod Lars Sørensen (V), men også borgmester Jan Petersen (S) stillede sig til rådighed. 

- Der kommer en ordentlig, men alligevel præcis diskussion ud af det. Det er ikke som på Facebook, hvor man bare får at vide, at man er et dumt svin. Her får man en snak om det. Så jeg synes, det er en god idé, siger Jan Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.

I alt syv politikere havde taget imod dating-tilbuddet. Her er Jens Meilvang (LA) i dialog med Marie-Jo Christensen, som var lidt skuffet over, at der ikke var mødt flere lokale op.
I alt syv politikere havde taget imod dating-tilbuddet. Her er Jens Meilvang (LA) i dialog med Marie-Jo Christensen, som var lidt skuffet over, at der ikke var mødt flere lokale op.

Også Jens Meilvang fra Liberal Alliance, der til daglig bor i Auning, var glad for at høre, hvad de lokale havde på hjerte. Han fik blandt andet idéer til ændringer af busruter med sig hjem.

- Jeg synes, det er gået rigtigt godt. Det er første gang, jeg har været med på sådan en speeddating, men det har været rigtigt fedt at have borgerne på tomandshånd, siger Jens Meilvang.

quote Hvis man sammenligner med de her borgermøder, så hidser folk sig op, og der bliver en lidt dårlig stemning. Det er der jo ikke her.

Margit Møller, Auning

Selvom fremmødet ikke var i top, og der faktisk var flere politikere end besøgende – ja, så gik Margit Møller glad og tilfreds hjem fra dagens speed-dating.

- Hvis man sammenligner med de her borgermøder, så hidser folk sig op, og der bliver en lidt dårlig stemning. Det er der jo ikke her. Man kan da godt skælde ud på en politiker, hvis det er det, man vil, men det gavner jo ikke noget som helst. Jeg synes, der har været en afslappet og god tone her.

Ikke alle politikersvarene faldt i lige god jord hos Margit Møller.
Ikke alle politikersvarene faldt i lige god jord hos Margit Møller.
Politi i det vestlige Aarhus

Flere anholdt efter massiv politiaktion i det vestlige Aarhus

Pfizer

Danmark får op mod 100.000 færre vaccinedoser fra Pfizer

Skærmbillede 2021-01-20 kl. 06.53.45

play Majken har lavet sit eget corona-tiltag: - Formålet er at se, hvordan de har det

Smittestop

Ny rapport fra SSI: Hver tredje covid-smittede havde ingen symptomer

Fældede træer grenå

Mystik om fældede træer: - Jeg kan ikke erindre noget lignende, siger kommune-chef

coronavaccination

play Sundhedsordfører: Ændret vaccineplan kan gavne beboere på Sølund