TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Sundhed Norddjurs

Søger penge for at forbedre ambulancedækning

Region Midtjylland vil nu øge fokusset på det akutte beredskab i yderzone.

Region Midtjylland har ansøgt om 85 millioner kroner til forbedring af det akutte beredskab.
Region Midtjylland har ansøgt om 85 millioner kroner til forbedring af det akutte beredskab.
  • thma
    Thomas Medom Marcus
    Journalist
    Lokalreporter i Norddjurs Kommune
28. nov 2022, kl. 19:19
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På Djursland har borgerne i flere tilfælde måttet vente lang tid på at ambulancehjælpen når frem. Men måske er der udsigt til kortere responstider i fremtiden.

Regeringen indgik i maj en bred politisk aftale om en sundhedsreform, der skal styrke akutberedskabet i hele landet. Og den har Region Midtjylland søgt om at få 85 millioner kroner af.

- Der er behov for at gøre ambulancedriften mere robust, og det håber jeg ansøgningen kan være med til at understøtte, siger Else Søjmark (S), der er formand i Udvalg for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland.

Familien Pleman fra Holbæk på det nordlige Djursland er blandt dem, der har mærket konsekvenserne af de lange responstider. Deres søn Valentin led af alvorlig epilepsi og døde på tragisk vis under et anfald i 2019.

- Hvis vi får flere ambulancer ud, så vil det hjælpe. Men hvis vi bare flytter lidt rundt på tingene, så vil det ikke hjælpe ret meget, siger Carsten Pleman.

Carsten Pleman kæmper for at for responstiderne på ambulancerne ned.
Carsten Pleman kæmper for at for responstiderne på ambulancerne ned.

Tilbage i 2019 ventede Carsten Pleman 20 minutter på, at der skulle komme en ambulance, da Valentin fik et anfald. Da ambulancen kom frem, forsøgte de at redde ham, men uden held.

En helikopter fløj ham ind til Aarhus, hvor Valentin blevet erklæret død.

quote
Foreløbig er der ikke sket andet, end at det er blevet ringere
Carsten Pleman

Carsten Pleman har siden kæmpet for et bedre akutberedskab på Djursland. Men han har ikke store forventninger til regionens nye planer.

- Selvfølgelig er det godt, at man kan trække mere fleksibelt på dem, men det ændrer bare ikke på, at man har nogle områder, hvor der ikke er ambulancer, og der er langt til nærmeste ambulance, siger han.

Helt konkret har Region Midtjylland planer om at omlægge fire beredskaber fra beredskabsvagter til effektive vagter. Det betyder, at de vil ansætte cirka 3,5 medarbejdere mere pr. beredskab, og det vil betyde 12-14 flere ansatte i hele Region Midtjylland.

- Jo flere timer vi har ambulancerne til rådighed, jo flere timer er den også i stand til at rykke ud og dermed også hjælpe de borgere, der har brug for det, siger Jan Kjær Madsen, der er ambulancechef i Præhospitalet i Region Midtjylland.

Ambulancechef i Præhospitalet Jan Kjær Madsen.
Ambulancechef i Præhospitalet Jan Kjær Madsen.

Lige nu er mange af vagterne i Region Midtjylland det, de kalder beredskabsvagter. Det betyder, at de er på vagt i et døgn, men kun er ude i 11-12 timer. Med de effektive vagter, som Region Midtjylland vil have flere af, kører man 24 ud af 24 timer. Der kører de i skifte med to hold.

- Når de kører i skiftehold, giver det os noget mere ambulancetid på gaden, siger ambulancechefen.

Så responstiden vil også blive forbedret?

- Det har jeg svært ved at sige helt konkret, så det kan jeg ikke love, men alt andet end lige, så har vi nogle flere ambulancetimer til at køre ture, og så vil det have en positiv indflydelse på responstiden, siger Jan Kjær Madsen.

Selvom Region Midtjylland nu arbejder på at forbedre det akutte beredskab, så tvivler Carsten Pleman på at det sker.

- Foreløbig er der ikke sket andet, end at det er blevet ringere, siger han.

Tror du, at der kommer til at ske noget nu?

- Ærligt? Nej.

Else Søjmark (S), formanden for Udvalget for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland, håber på en forbedring på Djursland.

- Der er behov for at gøre ambulancedriften mere robust, og det håber jeg ansøgningen kan være med til at understøtte.

- Derudover håber jeg, at den kan være med til at give en bredere dækning og en kortere responstid for borgerne på Djursland, siger hun.

Først når der er en ny regering på plads, bliver det besluttet om Region Midtjylland får tildelt alle 85 millioner kroner eller en del af beløbet.

facebook twitter mail

Læs også

  • Valentin Pleman - Responstider WEBDOK
    Valentin Pleman - Responstider WEBDOK

    Carsten ventede 21 minutter, da sønnen faldt om - alligevel er problemet ikke løst

  • 210122 ambulance
    210122 ambulance

    Nu lever akutte ambulanceture heller ikke op til regionens egne mål

  • Valletin ambulance collage
    Valletin ambulance collage

    Valentins far håber: Måske kommer ambulancen hurtigere

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • uheld e45 300123

    Lastbilchauffør fik ildebefindende på motorvej

  • sophia evald jobkollegiet
    Samfund

    Sophia ser helt almindelig ud - alligevel kommer hun aldrig til at bo alene

  • dronning margrethe aarhus
    dronning margrethe aarhus
    Royalt

    Dronningen kommer på besøg i Østjylland

  • stalker
    stalker
    Samfund

    Antallet af brud på tilhold er på himmelflugt

  • elmer møller
    elmer møller
    Sport

    19-årig får chancen på landsholdet

  • volleyball søstre
    Sport

    Bold i blodet: 3 søstre spiller på samme hold

  • Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Sundhed

    Han skød med skarpt mod Christiansborg: Nu svarer Mette Frederiksen

  • strand
    strand
    Vejr

    Perfekt vejr til gåture

  • Atomkraft nej tak
    Atomkraft nej tak
    Uddannelse

    Ja tak eller nej tak? Studerende undervises i helt nyt fag

Mere Sundhed

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok